Rigsrevisionen kritiserer Femern-projektet - der er taget unødige risici

Rigsrevisionen kritiserer Femern A/S og Transportministeriet for at tage unødvendige økonomiske risici og for urealistiske tidsplaner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Transportministeriet og Femern A/S undervejs har taget unødige økonomiske risici i forhold til tunnelentrepriserne.

Sådan lyder det fra Rigsrevisionen, der kritiserer Transportministeriet og Femern A/S for at have fremskyndet anlægget af Femern-forbindelsen, selvom den endelige tyske myndighedsgodkendelse manglede.

Det skriver fagbladet Ingeniøren.

Rigsrevisionen kategoriserer kritikken som ’ikke helt tilfredsstillende’, hvilket svarer til 2 på Rigsrevisionens karakterskala, hvor 5 er den skarpeste kritik.

Økonomiske risici

I Danmark valgte man allerede at sætte gang i udbud og kontraktforhandlinger, selvom den tyske godkendelse af projektet trak ud. Og det er netop det, at udbud og kontraktforhandlinger foregik parallelt med myndighedsgodkendelsen, der er kernen i kritikken.


For hvis den tyske myndighedsgodkendelse trak ud (som det også viste sig at blive tilfældet, red.), og kontrakterne dermed ikke kunne starte op til tiden, kunne det føre til ekstra omkostninger for Femern A/S.

Femern A/S blev da også nødt til at kompensere de to konsortier FLC (Femern Link Contractors) og FBC (Fehmern Belt Contractors) med samlet 60 millioner kroner, da det stod klart, at byggeriet først kunne gå i gang i starten af 2021 på grund af forsinkelser ved de tyske domstole.

Første fase af byggeriet har navnlig handlet om etableringen af den nye arbejdshavn, udgravning af renden til sænketunnelen på havbunden og indkørselsportalen, som skal føre vej og jernbane ned under jorden. Her ses arbejdshavnen i december 2021.
Første fase af byggeriet har navnlig handlet om etableringen af den nye arbejdshavn, udgravning af renden til sænketunnelen på havbunden og indkørselsportalen, som skal føre vej og jernbane ned under jorden. Her ses arbejdshavnen i december 2021. Foto: Kristian Danielsen/Femern A/S

Beretning tages til efterretning

I en skriftlig kommentar til kritikken, skriver Sund & Bælt, der formelt ejer Femern A/S:

- Sund & Bælt har modtaget Rigsrevisionens beretning om håndteringen af den tyske myndighedsproces i forbindelse med projekteringen af Femern-forbindelsen. Sund & Bælt tager Rigsrevisionens beretning til efterretning og vil nærlæse anbefalingerne, så de kan indgå i fremtidige projekter.

Til fagbladet Ingeniøren skriver Transportminister Benny Engelbrecht (S):

- Jeg tager Rigsrevisionens kritik til efterretning. Set i bakspejlet burde der have været afsat mere tid til den tyske myndighedsgodkendelse. Den tog længere tid end forventet, men nu er anlægsarbejdet i gang, og Femern Bælt-forbindelsen forventes at åbne i 2029.

Urealistiske tidsplaner

Rigsrevisionen kritiserer også Femern A/S for tidsplanerne, der i flere år fastholdt at forbindelsen ville åbne for trafik i 2018.

- Undersøgelsen har vist, at Femern A/S ikke har haft robuste tidsplaner for opnåelsen af den tyske myndighedsgodkendelse i projekteringsfasen, skriver Rigsrevisionen, der i den forbindelse også rejser en kritik af Transportministeriet:

- Transportministeriet gennemførte ikke en tilstrækkelig kvalitetssikring af Femern A/S’ tidsplaner for opnåelsen af tysk myndighedsgodkendelse. Ministeriet havde oplysninger om den tyske myndighedsproces, der burde have ført til, at ministeriet forholdt sig mere kritisk til tidsplanerne.

De væsentligste milepæle for de 3 hovedopgaver i projekteringsfasen. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Femern A/S og Transportministeriet.
De væsentligste milepæle for de 3 hovedopgaver i projekteringsfasen. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Femern A/S og Transportministeriet. Foto: Rigrevisionen

Fordele var tidlig start

I Rigsrevisionens gennemgang af forløbet fremgår det, hvorfor Femern A/S mente, det var en god idé at starte udbud og kontraktforhandlinger, før man havde fået den endelige tyske myndighedsgodkendelse.

For det første var det en forudsætning for at kunne overholde den daværende tidsplan, og samtidig mente Femern A/S også, at det var en fordel, når anlægsloven i Danmark skulle godkendes af Folketinget, at der var en større sikkerhed omkring projektets økonomi, fordi der allerede lå prissatte tilbud fra leverandørerne. 

Flere forsinkelser

Danmark og Tyskland underskrev allerede i 2008 en statskontrakt om en fast forbindelse over Femern Bælt. Dengang var det meningen, at forbindelsen allerede skulle åbne for trafik i 2018. 

Udbudsprocessen begyndte i 2012, og de første kontrakter blev indgået i 2016. De tyske myndigheder godkendte dog først projektet i 2019, og da den beslutning også skulle afprøves ved retten, betød det, at det først var i november 2020, at der blev givet grønt lys fra tysk side.

Dermed var vejen banet for det første danske spadestik, der blev taget i januar 2021, og på tysk jord blev det første spadestik taget i november 2021. 

Sådan så det ud, da det første spadestik blev taget på tysk jord i november 2021. På billedet ses blandt andre Danmarks transportminister, Benny Engelbrecht (S), (nummer tre fra venstre) og transportminister for Slesvig-Holsten, Bernd Buchholz, nummer to fra højre.
Sådan så det ud, da det første spadestik blev taget på tysk jord i november 2021. På billedet ses blandt andre Danmarks transportminister, Benny Engelbrecht (S), (nummer tre fra venstre) og transportminister for Slesvig-Holsten, Bernd Buchholz, nummer to fra højre. Foto: Femern A/S

Senest er en del af arbejdet på tysk side dog blevet bremset igen som følge af en klage fra en borgergruppe, der omhandler tre fredede rev cirka tre kilometer ud fra den tyske kyst. 

Det forventes, at den tyske domstol har taget stilling til klagen om tre måneder.

Læs også
83-årig har sat dele af Femern-projektet i stå: - Vi er meget glade
Læs også
83-årig har sat dele af Femern-projektet i stå: - Vi er meget glade

Femern Bælt-forbindelsen er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter med et samlet budget på cirka 53 milliarder kroner (2015-priser, red.).

Forbindelsen bliver anlagt som en 18 kilometer lang sænketunnel med firesporet motorvej og en dobbeltsporet elektrificeret jernbane. Den ventes at stå færdig i 2029.

VIDEO: En del af arbejdet med at bygge Femernforbindelsen på den tyske side er netop blevet sat på pause, efter en gruppe tyske borgere har klaget over, at man graver i et område med fredede rev. Den tyske domstol har derfor stoppet gravearbejdet midlertidig: