Retssag om knallertdrab udsat

Retssagen om en tragisk knallertullykke i 2008 blev her til formiddag udsat, fordi en bilinspektør udblev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en eftermiddag i slutningen af juni sidste år. En 15-årig knallertkører kom ud fra en sidevej til Nakskov Landevej ved Rødby. Han overholdt formentlig ikke sin vigepligt og blev ramt af en bil. Manden blev dræbt på stedet. Føreren af bilen er en nu 21-årig mand. Han kørte uden sikkerhedssele og blev slynget ud af bilen. Han blev hårdt kvæstet.

I dag sad han på anklagebænken i Retten i Nykøbing Falster. Men retssagen blev udskudt på ubestemt tid, fordi en bilinspektør ikke mødte op.

I følge Politiet kan bilen have kørt op til 160 kilometer i timen. Den 21-årige mand er sigtet efter straffelovens paragraf 241 om uagtsomt manddrab. Det kan give en fængselsstraf i op til otte år.


Nyhedsoverblik