Retssag om brand i biograf: 15-årig dreng nægter sig nu skyldig

Der var først tale om en tilståelsessag. Men nu nægter den ene dreng sig skyldig i at have sat ild til den gamle biograf i Nakskov i marts måned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skulle egentlig bare have været en tilståelsessag. 

Men sådan blev det altså ikke i Retten i Nykøbing Falster, hvor de to 15-årige drenge var indkaldt i sagen om branden på den gamle biograf i Nakskov. Her skulle det vurderes om sagen kunne afsluttes som en tilståelsessag. 

Det skriver Folketidende. 

Men så nemt skulle det ikke være. For den ene af drengene nægtede sig skyldig og gennem sin forsvarer fik han gjort det klart, at han ikke ønskede at udtale sig. 

De to drenge er sigtet for at sætte ild på biografen i Nakskov sammen med en 11-årig dreng, som på grund af sin alder altså ikke kan straffes. 

Brændt biograf
Læs også
De to 15-årige drenge bag brand i Nakskov skal nu for retten
Brændt biograf
Læs også
De to 15-årige drenge bag brand i Nakskov skal nu for retten

Ikke en tilstrækkelig tilståelse

Den anden dreng tilstod dog branden og ønskede at udtale sig. Dog ikke ret meget. 

Han udtalte sig så lidt, at dommeren måtte bede drengen om selv at forklare, hvad der var sket, hvis der skulle blive tale om en tilståelsessag. 

Drengen fortalte, at han rigtig nok havde været i biografen den dag sammen med de to andre, og at de med lightere havde sat ild til en pude i biografsalen, så der stod flammer op fra dem. 

I retten påstod drengen, at de havde trampet flammerne ud, inden de gik igen. Det var dog ikke det, han havde forklaret politiet. Her havde han fortalt, at flammerne blussede op igen, inden de forlod biografen. 

Dermed er sagen udsat, der der ikke var en tilstrækkelig tilståelse, skriver avisen. Sagen skal nu afgøres gennem bevisførelse med vidner og domsmænd. 

Læs også
To 15-årige drenge sigtet for brandstiftelse på biograf i Nakskov
Læs også
To 15-årige drenge sigtet for brandstiftelse på biograf i Nakskov

Nyhedsoverblik