René Holten misser sidste chance for OL-billet

Kajakstjernen måtte nøjes med en fjerdeplads ved kvalifikationsstævne i Rusland og kommer ikke med til OL.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kajakroeren René Holten Poulsen missede fredag sin sidste chance for at kvalificere sig til OL i Tokyo.

Ved et olympisk kvalifikationsstævne i Rusland måtte danskeren nøjes med en fjerdeplads i finalen i 1000 meter enerkajak, hvor kun vinderen blev belønnet med en OL-billet.

Den eftertragtede OL-billet gik til kineseren Dong Zhang, der med en stærk slutspurt fik presset kajakken først over mållinjen og bagefter drejede rundt og plaskede ned i vandet.

Holten Poulsen fik ellers en stærk start og lå forrest, men efter halvdelen af de 1000 meter var danskeren nede både tredjepladsen. Den italienske og kroatiske båd var foran.

Læs også
René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub misser OL-kvalifikation - har én chance tilbage
Læs også
René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub misser OL-kvalifikation - har én chance tilbage

På det tidspunkt lå Dong Zhang bag de forreste, men kineseren fik kæmpet sig til sejren med et lille hul til den italienske og litauiske båd, mens Holten Poulsen krydsede mållinjen 1,24 sekunder efter vinderen.

René Holten Poulsen var før OL i Rio i 2016 udråbt til Danmarks største medaljehåb, men måtte rejse tomhændet hjem fra Brasilien. Sidenhen har han haft svært ved at genfinde tidlige tiders niveau.

Med fjerdepladsen ved denne uges OL-kvalifikationsstævne i Rusland har han opbrugt samtlige muligheder for at komme med til sommerens lege i Japans hovedstad.

Tusind tanker

På sin Facebook-side skriver René Holte Poulsen, at han kæmpede med alt, han havde.

- Desværre var det ikke nok, og ikke i nærheden af mit engang så høje niveau. Sådan er det, skæbnen vil åbenbart noget andet end jeg vil, skriver han videre.

Han sender en tak til sine sponsorer og alle dem, der har støtte ham i kampen for at komme med til OL.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik