Region Sjælland udvider kapacitet: Centre klar til at fordoble antallet af tests

Nu bliver flere forkølede og får influenza, der giver symtomer, der ligner Covid-19. Derfor skal personalet i de mange testcentre i hele regionen være klar til at teste dobbelt så mange for coronavirus som nu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterårssolen står op og farver himlen rød over Testcenter Maribo, der ligger i en nedlagt skolebygning i udkanten af byen. Medarbejderne møder ind én efter én og skifter til uniform i personaleomklædningen. Kort efter samles de til morgenbriefing.

- Podning, det er Lucas og Bettina, og Bettina, du er også koordinerende og runner i dag. Blodprøver, det er Susanne. 

Testcentrets daglige leder, Betina Brylle Kranker, er igang med at fordele dagens mange opgaver til personalet og krydser løbende af på sin oversigt, som hun står med i hånden. 

- Der er meget logistik i jobbet her, men heldigvis har jeg et fantastisk personale, der er villig til at omstille sig og tage nye opgaver. Der er ikke nogen dage her, der er ens, fortæller hun. 

En af medarbejderne er socialrådgiver og sygehjælper Birgitte Brandt. Hun har været ansat siden den 26. august. 

- Nogle dage tager jeg blodprøver, nogle dage poder jeg børn, nogle dage er jeg med ude på grænsestationen i Rødby eller Gedser, fortæller hun.  

I dag skal Birgitte Brandt sammen med to kolleger afsted i en af testcentrets testbiler til Køge for at hjælpe med at teste borgere i et boligkvarter, der er blevet hotspot.

En ære at hjælpe

De 40 ansatte i Testcenter Maribo er rekrutteret løbende. En af dem er Bjørn Bisbjerg, der i sommer blev student og nu er blevet ansat som testpersonale, mens han holder sabbat. 

- Det er et fantastisk job, jeg elsker det. Det er en ære at hjælpe mennesker med at teste dem, fortæller han. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Bjørn Bisbjerg blev student i sommer. Nu er han ansat som testpersonale, mens han holder sabbat. 
Bjørn Bisbjerg blev student i sommer. Nu er han ansat som testpersonale, mens han holder sabbat.  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Testcentrene i det såkaldte samfundspor blev oprettet lige efter påske. I første omgang gik opgaven ud på at teste borgere uden symptomer.

Siden er der kommet nye opgaver til, nogle gange fra den ene dag til den anden. Testcentrene modtager nu også borgere med milde symtomer, de har børnepodning, der er testbiler, der kører til grænserne i Rødbyhavn og Gedser for at tilbyde tests på stedet, og testbilerne rykker også ud til hotspots i regionen.

Testcentre rykker indendørs

Oveni dette har flere testcentre også holdt flyttefag til indendørs bygninger, fordi teltene blev for kolde. 

- Det har været en voldsom, men også meget spændende rejse, og vores læringskurve er meget stejl. Hvis ikke der er sket noget nyt, vi skal, i løbet af mandagen, så bliver man virkelig nysgerrig på tirsdagen, for så kommer der helt sikkert noget nyt. Det kan være store ting, men også detaljer og små justeringer, fortæller Hanne Schjønning, der er funktionschef i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Artiklen fortsætter under billedet. 

I øjeblikket bliver der taget 600 coronatests i døgnet på Testcenter Maribo, fra den kommende uge er kapaciteten fordoblet til 1200 i døgnet.   
I øjeblikket bliver der taget 600 coronatests i døgnet på Testcenter Maribo, fra den kommende uge er kapaciteten fordoblet til 1200 i døgnet.    Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Det nyeste er nu, at testcentrenes gør sig klar til vinteren og udvider deres kapacitet kraftigt, fordi flere patienter vil få brug for at blive testet i efterårs- og vintertiden, hvor der også er forkølelser og influenza.  

I Region Sjælland bliver der i øjeblikket taget 2600 coronatests i døgnet i testcentrene i det såkaldte samfundsspor. Men fra på mandag skal personalet i de mange testcentre i hele regionen være klar til at tage 7500 tests i døgnet.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

Susan Lips søgte jobbet på Testcenter Maribo, fordi hun gerne være med til at gøre en forskel og samtidig lære noget nyt.
Susan Lips søgte jobbet på Testcenter Maribo, fordi hun gerne være med til at gøre en forskel og samtidig lære noget nyt. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

I Testcenter Maribo betyder det, at der nu skal ansættes 20 medarbejdere mere. I øjeblikket tager de cirka 600 tests i døgnet, og nu skal de kunne fordoble og tage 1200 i døgnet.  

- Vi har fået enormt mange gode ansøgere, og jeg har ikke oplevet, at det er et problem at finde medarbejdere, tværtimod, fortæller Betina Brylle Kranker. 

Pressemøde
Læs også
Landsdækkende corona-restriktioner forlænges til 31. oktober
Pressemøde
Læs også
Landsdækkende corona-restriktioner forlænges til 31. oktober

- Vores ledere i testcentrene har haft utrolig travlt med at ansætte folk, både med at ansætte folk, men også hele den administrative del, der er omkring en ansættelse, og når de så er ansat, skal de oplæres, og det er rigtig, rigtig mange mennesker, det drejer sig om. Jeg kan mærke, at det er mennesker, der brænder for sagen og som gerne vil være en del af at gå til kamp mod covid, fortæller Hanne Schjønning.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Betina Brylle Kranker er daglig leder af Testcenter Maribo. Hun har travlt med at ansætte nyt personale. 
Betina Brylle Kranker er daglig leder af Testcenter Maribo. Hun har travlt med at ansætte nyt personale.  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Et af de nye ansigter er social- og sundhedshjælper Susan Lips, der har første arbejdsdag. Hun er i gang med en rundvisning i alle lokalerne på testcentret og skal senere undervises i, hvordan man poder for coronavirus. Susan Lips kommer fra et job i hjemmeplejen.

- Jeg så stillingsopslaget og søgte, for jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og samtidig kan jeg lære noget nyt, det er vigtigt for mig, fortæller hun.  

Flere testbiler

Der er testcentre i samfundssporet otte steder i Region Sjælland, nemlig i Roskilde, Holbæk, Nykøbing Sjælland, Næstved Slagelse, Nykøbing Falster, Kalundborg og altså i Maribo. Der har indtil nu været 13 testbiler i regionen,  fra mandag den 12. oktober er der i alt 17 testbiler. 

Derudover er der også tilbud om podning til sårbare borgere i Kalundborg og Sorø. Tilbuddene holder åbent tirsdag og torsdag i Kalundborg og fredag i Sorø. 


Nyhedsoverblik