Regeringen vil ensrette måden, hvorpå der bliver indsamlet affald. Alene her i regionen er der betydelig forskel fra kommune til kommune på, hvor mange dele borgerne skal sortere deres affald i, og hvad de selv må køre på genbrugspladsen.
Det er simpelthen nødvendigt med differentierede løsninger
I Guldborgsund og Lolland Kommuner kører borgerne eksempelvis i modsætning til mange andre kommuner selv på genbrugspladsen med plastaffald. Denne fremgangsbåde har sine fordele både for genanvendelsen og økonomien, forklarer Kenneth Prehn, kommunikationsmedarbejder ved REFA.
- Det har vist sig at være en god løsning, for vi opnår en højere genanvendelsesprocent ved at finsortere plastikken på genbrugspladsen.
I alt sorteres plastaffald i 15 forskellige typer på genbrugspladserne i Guldborgsund og Lolland Kommuner, og det øger muligheden for afsætte plasten til genanvendelige formål.
15 millioner kroner per skraldespand
Imens får borgerne hentet restaffald, glas, metal og papir i to skraldespande ved deres bopæl. Men skal plast sammen med yderligere seks fraktioner sorteres ude hos borgerne, sådan som regeringen lægger op til, frygter man hos REFA, at det kan blive en dyr omgang.
Artiklen fortsætter under billedet
- Vi har to containere ved hver husstand – hvis vi skal have en hel række, bliver det en økonomisk uoverkommelig opgave for os, siger Henrik Høegh næstformand i REFA og viceborgmester i Lolland Kommune (V) og fortsætter:
- Sådan en her, siger han og slår på låget til sorteringsspanden med tre rum til plast, papir og metal, som er den model, der vil skulle stilles flere op af på Lolland med regeringens forslag:
- Den koster 15 millioner kroner om året at få tømt. Det kan vi ikke bære. Derfor har vi mange genbrugspladser, hvor vi som borgere tager hen og sorterer.
Det samlede budget er på 35 millioner kroner.
Store afstande koster dyrt
På Lolland bor halvdelen af befolkningen i landdistrikter, og det gør affaldstømning af skraldespande dyrt, når skraldebilerne skal køre de lange afstande og tømme dem. I stedet for har man indrettet sig med 14 genbrugsstationer, som borgerne kan køre til.
Hvis borgerne i Lolland Kommune boede lige så tæt, som borgerne på Frederiksberg, så ville de alle kunne bo på det areal som Knuthenborg park dækker, påpeger Henrik Høegh.
Han mener derfor, at der er brug for tilpassede løsninger til en enkelte kommune.
- Det er simpelthen nødvendigt med differentierede løsninger. En landdistriktskommune som os, der er det ikke muligt at sætte ti spande op og få dem tømt over hele kommunen.
Artiklen fortsætter under billedet
Lidt længere mod nord i Vordingborg Kommune er det kun to år siden, at borgerne skulle vænne sig til et nyt sorteringssystem. Her mener Else Marie Langballe (SF), formand for klima og miljøudvalget, at det er en fordel at ensarte systemet nationalt.
Har ventet på national udmelding
Vordingborg Kommune har allerede i forvejen ensrettet på regionalt niveau ved at samarbejde med seks vest- og sydsjællandske kommuner. Her sorterer man i syv fraktioner i to spande med fire rum. Og selvom yderligere sortering vil kræve flere skraldespande, så tror Else Marie Langballe umiddelbart ikke det bliver en udfordring at få borgerne med.
- I Vordingborg Kommune er man vandt til at sortere, og man kender de fraktioner der skal sorteres - der kommer et par nye, men som det er nu, har vi syv en halv - om vi så skal til at sortere i ti - det tror jeg sagtens kan lade sig gøre.
Artiklen fortsætter under billedet
Derimod skal kommunen formentlig ændre i et blot to år gammelt system og muligvis også finde flere penge i budgettet til yderligere skraldespande, der skal tømmes ude hos borgerne.
- Jeg tror ikke, det bliver så svær en øvelse. Allerede da vi havde taget gang i vores affaldssortering, hvor vi blander glas, plast og metal, fandt vi ud af, det ikke er den bedste blanding, men vi har ikke villet ændre på det, før vi hørte en national udmelding.
Ifølge regeringens beregninger vil forbrændingsanlæggene nemlig stå for 1,5 millioner ton CO2 i 2030, hvis det ikke lykkes at genanvende mere affald. Det svarer til 3,6 procent af de nationale udledninger i 2030.