De har været helt klare i spyttet på Lolland: De har ikke lyst til at opbevare atomaffald fra en nedlagt forsøgsreaktor på sydhavsøen.
Og det slipper de sandsynligvis også for nu.
Regeringen har nemlig foreslået, at de vil opbevare det radioaktive affald i Risø ved Roskilde de næste 30-50 år, mens der bliver arbejdet på at finde en mere langsigtet løsning.
Vi skylder fremtidige generationer, at vi ikke haster noget igennem, men bruger den tid, der skal til, for at nå frem til en sikker, langsigtet løsning
Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelse.
- Det her er en sag, der kalder på omhu og grundighed. Vi skylder fremtidige generationer, at vi ikke haster noget igennem, men bruger den tid, der skal til, for at nå frem til en sikker, langsigtet løsning, siger forskningsminister Søren Pind (V) i meddelelsen.
Lokaliteter ikke længere aktuelle
Regeringen mener nemlig, at et dybtliggende slutdepot i 500 meters dybde er det mest sikre, og her skal der helt nye geologiske boringer til for at finde den rette placering. Der er nemlig endnu ikke udført grundige nok undersøgelser.
- Der skal helt nye undersøgelser til, når der skal findes mulige steder til et dybtliggende slutdepot, så de lokaliteter, som de hidtidige undersøgelser peger på, er ikke længere aktuelle, siger Søren Pind og tilføjer:
- En forlænget opbevaringsperiode giver tid til, at vi kan have en grundig politisk proces med inddragelse af kommuner og øvrige interessenter.
Der skal helt nye undersøgelser til, når der skal findes mulige steder til et dybtliggende slutdepot, så de lokaliteter, som de hidtidige undersøgelser peger på, er ikke længere aktuelle
Lolland Kommune var sammen med Bornholm, Kerteminde, Skive og Struer Kommuner i spil som opbevaringssted for Risøs atomaffald.
Regeringen foreslår samtidig, at faciliteterne på Risø bliver opgraderes bygnings- og sikkerhedsmæssigt og flyttes højere op i terrænet. Det skal sikre, at det radioaktive affald bliver opbevaret sikkerhedsmæssigt forsvarligt i de 30 til 50 år, som det indtil videre skal blive i Risø-
Forslaget fra regeringen skal nu drøftes blandt Folketingets partier.