Rederiet Færgen vinder ruten Spodsbjerg-Tårs frem til 2028

Rederiet Færgen har fornyet kontrakten med Sund & Bælt. Færgen vinder derfor ruten Spodsbjerg-Tårs ti år frem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er høj stemning hos Rederiet Færgen, der netop har fornyet kontrakten med Sund & Bælt som operatør af færgeruten Spodsbjerg-Tårs. Kontrakten træder i kraft 1. maj 2018 og ti år frem. 

Derfor var det en glad pressekoordinator hos Rederiet Færgen, som TV ØST fik fat i. 

- Vi er rigtig glade for,  at aftalen er på plads. Det gør, at vores medarbejderer kender deres fremtid, siger Annette Timmermann. 

Færgen Lolland Tårs
Læs også
Vil bygge færgehavn tre kilometer ude i vandet
Færgen Lolland Tårs
Læs også
Vil bygge færgehavn tre kilometer ude i vandet

Ingen ændringer i fremtiden

I 2012 sejlede rederiet to nye færger  ”M/F Langeland” og ”M/F Lolland” – også kaldet tvillingefærgerne – ind på ruten. Investeringen har været god, og derfor er det et koncept, som Rederiet Færgen har tænkt sig at fortsætte med. Den nye aftale ændrer altså ikke noget for passagererne. 

- Vi fortsætter med vores koncept med Lolland og Langeland. Det er et koncept, vi har haft i en længere årrække nu, og det fungerer rigtig godt. Og når et koncept fungerer, er der ikke en grund til at ændre det, siger Annette Timmermann.

Sund & Bælt: Tilfredsstillende

Også hos Sund & Bælt er der glæde at spore over, at det er en bekendt, der har vundet ruten. Rederiet Færgen har nemlig haft ruten Spodsbjerg-Tårs siden 1975 og fejrede altså 40 års jubilæum på ruten i 2015.

- Set i lyset af, at vi kun har haft én byder på opgaven, er det tilfredsstillende, at vi med den nye aftale opnår en besparelse på op mod 25 procent samtidig med, at den gode service fastholdes,siger Sund & Bælts administrerende direktør, Mikkel Hemmingsen, i en pressemeddelelse.

- Færgen har igennem årene leveret en meget driftssikker og stabil løsning baseret på deres store erfaring, og vi ser frem til, at Færgen også fremadrettet opretholder en pålidelig, effektiv og god service på ruten til gavn for overfartens kunder.


Nyhedsoverblik