Ny rapport om specialundervisningen i Lolland Kommune er nu blevet offentliggjort.
Rapporten er en evaluering af, hvordan det er gået, siden Lolland Kommune i 2020 ændrede strukturen for specialundervisningsområdet. Dengang oprettede kommunen den nye specialskole og nedlagde de gamle specialklasser.
Ifølge firmaet bag rapporten, Epinion, skal evalueringen se nærmere på, om mål og intentioner med specialundervisningsstrategien er opnået.
I mine øjne er han jo blevet tabt for længst, det har simpelthen taget for lang tid, der blev ikke gjort nok
Mens rapporten viser, at kommunens strategi på den almene del har medført en række positive ting, så peger rapporten omvendt også på flere store og voksende udfordringer - især på Specialskolen.
Både forældre og medarbejdere udtrykker flere problemer med en lang række ting - herunder visitation, fysiske rammer, kommunikation, transport og især ventetiden på at få lavet en pædagogisk, psykologisk vurdering - kaldet en PPV.
Markant fald i tilfredshed
Generelt er forældrenes tilfredshed med deres barns skole faldet markant. Fra 74 procent i 2021 til 52 procent i 2022. Lige så slemt er faldet, når det kommer til forældrenes tilfredshed med lærernes evne til at udfordre deres børn fagligt. Her er det i samme periode faldet fra 77 procent til 56 procent.
Udover stigende utilfredshed blandt forældre med skolerne, så peger rapporten også på en lang række andre områder, hvor forældre - og medarbejdere - er frustrerede. Især når det drejer sig om visitation af barnet. Her oplever halvdelen af alle forældre, at deres barn risikerer at blive tabt i den langvarige proces fra man opdager at barnet måske har specielle behov, til at der rent faktisk sker noget.
Ifølge rapporten står der blandt andet:
Forældrene er af den overbevisning, at der går for lang tid med at afprøve forskellige, ifølge dem, mere eller mindre utilstrækkelige tiltag, før det besluttes at indstille til visitation. De oplever processen som frustrerende og informationsniveauet som for lavt, og de har en opfattelse af, at deres børns behov for støtte bliver større, fordi man venter for længe, ligesom at børnenes trivsel, både fagligt og socialt, forværres i perioden.
Børn tabes ved lang ventetid
I rapporten er en forælder til et barn, der er visiteret til Specialskolen, citeret for dette:
- Så blev der taget nogle tiltag, hvor nu gør vi det her, og så ser vi om tre måneder. Når så man når til sjette møde, hvor man har lavet 18 forskellige tiltag, og der er intet, der virker, så tænker man, lad os dog lade være med at tage flere tiltag, lad os dog prøve noget nyt. […] det tog voldsomt lang tid. I mine øjne er han jo blevet tabt for længst, det har simpelthen taget for lang tid, der blev ikke gjort nok
Og medarbejderne er enige med forældrene. Tre ud af fire lærere og pædagoger siger også, at visitationen kommer alt for sent, og børn risikerer at blive tabt.
Fem indsatsområder
I det hele taget peger rapporten på en lang række problemer - og sammenlagt peger rapporten på fem hovedpunkter, der skal forbedres hurtigst muligt:
- Skab rammer for samarbejde mellem almen- og specialområdet for at øge medarbejdernes kompetencer til at varetage inklusionsopgaven
- Kommuniker tydeligt til forældregruppen, hvordan der bliver arbejdet med nye inklusionsindsatser, og at der er skabt økonomisk råderum til disse initiativer
- Fokuser på udviklingen af Specialskolen som én enhed ved at lave en fælles pædagogisk og faglig vision samt et øget samarbejde mellem afdelingerne
- Afklar hvordan PPR kan spille en mere understøttende rolle til at identificere de rette tilbud for barnet i almenmiljøet fremfor at være en adgangsbillet til visitationsudvalget
- Afdæk mulighederne for at skabe kvalitet i transport til specialtilbud. Transporttiden er i mindre grad en udfordring end rammerne under transporten.
Man kan ikke blive ved med at sminke et lig
Medlem af skolebestyrelsen på Specialskolen Lolland, Maria Schouw Nielsen, har læst rapporten, og hun er ikke imponeret over fremgangsmåden.
- Rapporten indeholder en del gisninger. Eksempelvis gætter de på grunden til, hvorfor forældrene er blevet mere utilfredse. Det er simpelthen ikke valid data, og bør slet ikke være tilstede i en evaluering, der - normalt - skulle være bygget på data. Der er ingen bilag, ingen interviewskemaer eller fokusgruppe-referater. Det virker meget udokumenteret.
Hun mener, at rapporten virker en anelse konstrueret.
- I min optik virker det som om, at rapporten skal drejes til at imødekomme kommunens modstand mod konstruktiv debat. Når medierne tager problemerne op, når forældre står frem og fortæller om deres oplevelser - eller når vi laver en klage med 104 forældreunderskrifter, så bliver det hele mødt med en nedladende hovedrysten. De ønsker ikke en dialog - endsige at undersøge de reelle problemer. Og så dækker de sig ind under denne her evaluering, siger Maria Schouw Nielsen.
Men ifølge skolebestyrelsesmedlemmet så afslører rapporten også massive problemer.
- Fokus for politikerne er på, hvorvidt deres strategi er en succes. Og det er alt, de er interesserede i. Men rapporten afslører, at der er massive problemer - og det viser igen, at du ikke kan sminke et lig, for på et tidspunkt begynder det at lugte, siger skolebestyrelsesmedlemmet, der også er mor til to elever på Specialskolen Lolland.
Stærkt bekymrende
Maria Schouw Nielsen mener, at det er bekymrende, da evalueringen kommer med en række vigtige punkter, som politikerne bliver opfordret til at gå i dybden med - samtidig med at vi kan være stærkt bekymrede, da rapporten kommer med vigtige indslag, som er vigtige - men omkostningstunge.
- Når man ignorerer problemerne, så vokser den økonomiske pukkel. Og det kræver midler at gennemføre rapportens forslag. Med tanke på, at der skal spares et kæmpe millionbeløb på skoleområdet de næste år, så tror jeg ikke, at mange af forbedringsforslagene i rapporten bliver gennemført, siger Maria Schouw Nielsen.
TV2 ØST har kontaktet formanden for Børne- og Skoleudvalget, Thomas Østergaard (S) for en kommentar. Han ønsker ikke at kommentere rapporten, før den er blevet behandlet politisk i udvalget.
Uddrag fra rapporten
Herunder er der en række uddrag fra rapporten - citaterne stammer fra de interviews Epinion har lavet med ledere, medarbejdere og forældre.
- Jeg har et barn, hvor jeg fik nogle oplysninger for fire uger siden. Og dem skulle jeg have haft, inden jeg mødte barnet. Jeg kan ikke sige, hvad det er. Og det er der flere end mig, der har været ude for. Hvor vi får papirsagsmappen et år eller halvandet år, efter de er startet hos os. Og når jeg får de her papirer, så giver det mig forklaring på mange ting omkring barnet, som jeg skulle have haft fra begyndelsen. - Medarbejder, specialområdet.
- Jeg mangler redskaber til at håndtere de udfordringer, vi står med i undervisningen. - Medarbejder, almenområdet.
- Det var en helt ny børnegruppe ved os, og alle medarbejdere var blevet kastet op i luften og faldet ned nye steder. På den måde var det helt nye børn, kollegaer og ledelse, som ikke kendte hinanden. - Medarbejder, specialområdet.
- Det er vigtigt for mig at sige, at en af de største ændringer har været, at der ikke har været et fælles ståsted. Og det har været for hele specialundervisningsområdet. - Medarbejder, specialområdet.
- Overordnet er det et godt tilbud, men fagligt har det ikke rykket ham. Vi havde håbet, han ville få mere individuel hjælp til det faglige. Han giver udtryk for, at han ikke har lavet noget, når han kommer hjem. Og han har ikke bøger med hjem, så det er svært at vide, hvad de laver. - Forælder, specialområdet
- Med en overvægt af pædagoger frem for lærere må man påregne, at det faglige og didaktiske niveau ikke er højt nok. - Forælder, specialområdet.
- På vores matrikel er vi specialskole og almenskole. Der er intet, der minder om samarbejde. Eleverne er heller ikke sammen i frikvartererne. For at få et samarbejde skal der en holdningsændring til hos almenområdets personale. -Medarbejder, specialområdet.
- Vi sidder jo med nogle elever nogle gange, som er så tunge, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre, fordi vi ikke har de specialpædagogiske kompetencer. - Medarbejder, almenområdet.