Politikadetter er tidligst ved grænsen om nogle uger

Mandag har de nyuddannede politikadetter første arbejdsdag ved grænsen. De skal dog igennem et introkursus, før de er klar til at udføre deres job.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En aftale om politikadetterne kom i sidste uge på plads, og beskeden lød, at de nu ville kunne aflaste betjentene ved grænserne.

De nyuddannede kadetter må dog vente lidt endnu med at komme i gang med arbejdet ved grænsen.

Da overenskomsten var klar for en uge siden, forlød det, at kadetterne kunne begynde fra på mandag.

De skal dog først igennem et kursus, før de faktisk kan komme i sving ved grænsen.

Det oplyser Kim Kliver, der er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST. 

Det samme gør sig gældende ved de sønderjyske grænseovergange, lyder meldingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi. 

graense_4.jpg
Læs også
Nu kan politikadetterne hjælpe til ved grænsen
graense_4.jpg
Læs også
Nu kan politikadetterne hjælpe til ved grænsen

Uenighed om overenskomst

Politiet vil ikke med en præcis dato for, hvornår politikadetterne så får første aktive arbejdsdag.

Holdet med de første politikadetter er på 53, og de skulle egentlig være begyndt allerede 1. september, hvor de skulle aflaste politiet ved grænsen.

Der var dog uenighed om kadetternes overenskomst. 

Staten ville have et nødberedskab skrevet ind i overenskomsten, mens Politiforbundet kun ville gå med til at skrive under på en hensigtserklæring.

Med aftalen blev der enighed om, hvordan man sikrer, at kadetterne i tilfælde af en fremtidig konfliktsituation kan løse opgaver af væsentlig betydning for Danmarks sikkerhed, samtidig med at kadetterne har strejkeret. 

Grænsekontrol
Læs også
Politikreds bruger hver dag 13 ekstra betjente på grænsekontrol
Grænsekontrol
Læs også
Politikreds bruger hver dag 13 ekstra betjente på grænsekontrol

Assisterende betjente sendt hjem

Kadetterne skulle være begyndt 1. september, men ifølge Rigspolitiet har det ikke været meningen, at de skulle i arbejde før 1. oktober. 

Kurset har altså hele tiden været planlagt for de nyuddannede kadetter – det er blot blevet rykket en måned. 

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan politiinspektør Kim Kliver fortælle, at de grænsevogtende betjentene allerede har fået ekstra hjælp. 

Der er kommet flere hjemmeværnsfolk til grænsen, og det har betydet, at assisterende betjente fra andre politikredse er blevet sendt tilbage til deres respektive kredse.        

 


Nyhedsoverblik