Politiet tror Bo får hjælp

Politiet får mange henvendelser om den forsvundne Bo Jensen, der er flygtet fra en indsættelse på Kofoedsminde. De tror bekendte hjælper ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stadig ingen spor efter den efterlyste Bo Jensen, der mandag aften flygtede fra en indsættelse på institutionen Kofoedsminde i Rødby.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Der er mange, der kontakter os med tip, men vi har endnu ikke fundet ham, siger vagtchef Anders Mikkelsen til TV2 ØST.

Politiet har bedt offentligheden om hjælp til at finde manden, der blandt andet er dømt for grov sædelighedsforbrydelse og personfarlig kriminalitet.

De opfordrer dog borgere til ikke at kontakte Bo Jensen, hvis de ser ham, da han kan reagere meget voldsomt hvis nogen forsøger at holde ham tilbage. Man skal i stedet kontakte politiet, hvis man ser ham på telefon 1-1-4.

Sulter næppe

Politiets teori er, at Bo Jensen har søgt ly og hjælp hos bekendte i området.

- Det er ulovligt og strafbart at hjælpe en person på flugt fra en straf. Men vi tror, at nogen hjælper ham til i hvert fald tørvejr og mad, siger vagtchef Anders Mikkelsen.

Efterlysning

Den 32-årige beskrives som følgende:Dansk mand

  • 32 år gammel
  • 177 centimeter høj
  • Kraftig af bygning
  • Helt kort hår/konraget
  • 2 huller i venstre øre
  • Piercing i højre øjenbryn
  • Iført sort hættetrøje og blå cowboybukser
  • Bærer umiddelbart ingen medbragte genstande

Politiet har tidligere formodet, at Bo Jensen ville søge til området ved Nysted eller Nykøbing Falster.


Nyhedsoverblik