Politiet tog bilen

En køretur uden kørekort og med lidt for meget alkohol i blodet betød, at en 33-årig mand fra Sakskøbing måtte vinke farvel til sin bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har man fået frakendt kørekortet skal man ikke sætte sig bag rattet alligevel. Det måtte en 33-årig mand fra Sakskøbing erkende, efter han i nat blev stoppet i en bil ved Maribo. Udover at køre ulovligt havde den unge mand også for meget alkohol i blodet.

Da det ikke var den første forseelse, valgte politiet at beslaglægge bilen. Ved gentagne forseelser har politiet nemlig haft mulighed for at beslaglægge køretøjet siden 2010 - en stramning af færdselsloven, som Sydsjællands- og Lolland Falsters politi har gjort flittigt brug af i år. Således har 69 bilister med for meget alkohol i blodet fået beslaglagt deres bil i år.


Nyhedsoverblik