Politiet indlogerer Rødby-flygtninge på skolen

Den store flygtninge- og migrantstrøm, der er ankommet til Rødbyhavn i dag, bliver nu sendt ned på den gamle skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To toge er i dag ankommet til Rødby Færge station fra Hamborg i Tyskland. I alt er der kommet omkring 300 flygtninge og migranter i dag. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Politiet begynder nu, at indlogere de mange flygtninge og migranter på den gamle skole i Rødbyhavn.

- De har været i gang med at rydde op hele dagen, og civilforsvaret er nu i gang med at tage madrasser og andre ting ind på skolen, oplyser Michael Storgaard, der har Vikarkokken.dk.

Hans cateringfirma ligger i samme bygning som skolen og Rødbyhav Sportshal, og han kunne se de mange flygtninge direkte fra sit vindue.

- Jeg har været lidt på standby hele dagen i dag. Det kunne jo være, at jeg pludselig skulle i gang med at levere en masse mad. Jeg har ikke hørt noget endnu, men jeg har fat i en af mine leverandører, så jeg hurtigt kan få noget mad, siger Michael Storgaard.

 


Nyhedsoverblik