Politiet efterlyser vidner til stjålet bil i brand

Brandvæsnet opdagede i nat en stjålet Peugeot 306 fra Rødby stå i flammer. Nu efterlyser politiet vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvorfor står der en brændende bil i et afsides område nær Fuglse på Lolland? Det håber Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu at få svar på og efterlyser derfor vidner i sagen.

De første meldinger om brand lød egentlig på naturbrand, da en borger fra Skottemarke ringede til brandvæsnet kort efter klokken 01.30. Der var ild og røg over fra skoven, lød meldingen.

Men Lolland-Falster Brandvæsen opdagede hurtigt noget helt andet, da de kom frem til branden ved Nystedvej.

Bilen var stjålet fra Rødby

Her kunne de se, hvordan flammerne åd sig gennem en metalrød Peugeot 306. Brandvæsnet forsøgte at slukke branden, men bilen udbrændte totalt. Politiet blev straks tilkaldt for at undersøge sagen nærmere.

Politiet fik hurtigt kontakt til ejeren af den metalrøde Peugeot. Det viste sig, at bilen var stjålet fra en kvindes ejendom Rødby tidligere på aftenen.

- Vi ved ikke, om branden er påsat eller kan være selvantændt, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Polit.

Har man oplysninger om røveriet eller branden, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. 


Nyhedsoverblik