Politiet beder om hjælp til at genkende røvere - fire efterlyses

Politiet efterlyser vidner til en episode i Maribo onsdag aften, hvor en 15-årig dreng ifølge en anmeldelse blev tævet for at aflevere hovedtelefoner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du set noget, så vil politiet meget gerne høre fra dig.

Sydsjællands og Lolland-Falster Politi leder efter vidner, der har set en episode i Maribo onsdag aften, hvor en 15-årig dreng angiveligt blev udsat for røveri i en gangtunnel og blev truet til at udlevere et sæt apple-hovedtelefoner.

Episoden fandt sted i en gangtunnel i Maribo omkring klokken 20.00 onsdag aften, hvor den 15-årige fra Sakskøbing ifølge sin forklaring blev antastet af fire mænd, der krævede at få udleveret hans hovedtelefoner, der var earpods fra Apple.

Da den 15-årige nægtede, blev han sparket i hovedet og på hoften, indtil han afleverede dem.

Har du oplysninger i sagen så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Efterlysning

De fire efterlyste beskrives på følgende måde:

 

A: Mand, 13-17 år, 170-180 centimeter høj og med et mellemøstligt udseende. Han havde sort, kort hår og havde en halsedisse for munden. Han talte dansk og medbragte en sort bæltetaske af mærket Louis Vuitton.

 

B: Mand, 13-17 år, 165-170 centimeter høj og med et mellemøstligt udseende. Han havde sort, kort hår og var iført noget mørkegrønt tøj.

 

C og D var begge mænd med et mellemøstligt udseende. 

 

 


Nyhedsoverblik