Nyhedsoverblik

Politiet beder om hjælp til at finde forsvunden mand

Søndag aften forlod en mandlig plejehjemsbeboer sin bopæl på plejecentret Kirsebærhaven i Rødby og er ikke set siden.

Derfor beder Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi nu offentligheden om hjælp til at finde frem til, hvor han befinder sig.

- Vi har ikke nogen mistanke om, at der kan være sket en forbrydelse. Men eftersom han ikke er kommet tilbage til plejehjemmet, er vi nervøse for, at han ligger derude og er forkommen, siger vagtchef Nicolai Lynge.

Politiet har i løbet af natten forsøgt på at finde manden ved hjælp af blandt andet hunde, droner og helikopter.

Lige lidt hjalp det, men ved 7-tiden kunne politiet tweete, at manden er fundet i god behold.

OPDATERING: Manden er fundet og er hjemme i god behold.