Politi og brandvæsen overraskede børnehavebørn

I anledning af Mary Fondens projekt 'Fri for Mobberi' fik børnene i Børnehytten Kettinge på Lolland sig noget af en overraskelse i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er en lidt usædvanlig dag for børnene i Børnehytten Kettinge på Lolland.

De har haft besøg af det lokale brandvæsen og politi for at introducere børnene for Mary Fondens projekt ’Fri for Mobberi’.

Et besøg, der var en stor overraskelse for børnene.

Drømmer om at blive brandmand

De ivrige drenge og piger fik lov til at sprøjte med vand fra brandbilen, sidde i politibilen og se og høre sirenerne.

Og ud over at imponere fik besøget fireårige Bertram til at drømme lidt om fremtiden.

Hvad vil du være, når du bliver stor?

- Jeg vil være brandmand, sagde han.

Bamser til alle

Børnene fik hver især en Bamseven, som er maskot for 'Fri for Mobberi'.
Børnene fik hver især en Bamseven, som er maskot for 'Fri for Mobberi'. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Brandvæsnet ankom med bamser til de små fra Mary Fondens projekt.

De lilla tøjdyr er de såkaldte Bamsevenner, der er projektets maskot. 

Projektet er en australsk opfindelse, og derfor kommer børnenes nye bamsevenner også fra Australien.


Nyhedsoverblik