Politi løslader 31-årig mand efter obduktion af kvinde

Politiet har netop løsladt en 31-årig mand, efter der er foretaget kriminaltekniske undersøgelser. Manden blev anholdt, da en 32-årig kvinde mistede livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 31-årig mand blev fredag den 8. maj anholdt og sigtet for vold med døden til følge mod en 32-årig kvinde på en adresse i Nakskov.

Men nu har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi løsladt den 31-årige mand igen. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

quote Ud fra vores foreløbige undersøgelser kan vi nu konkludere, at dødsårsagen må formodes at være alvorlig sygdom

Søren Ravn-Nielsen, vicepolitiinspektør

8-5-2020-politi-nakskov-lars-dalsig_3.jpg
Læs også
32-årig kvinde mister livet efter voldsomt overfald
8-5-2020-politi-nakskov-lars-dalsig_3.jpg
Læs også
32-årig kvinde mister livet efter voldsomt overfald

Dødsårsagen er alvorlig sygdom

Den sigtede mand blev lørdag den 9. maj fremstillet i et lukket grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i 4 uger. Han nægtede sig skyldig i vold.

- Vores efterforskere har siden anholdelsen af manden undersøgt en lang række forhold for at kaste lys over sagen. Der er fx lavet grundige kriminaltekniske undersøgelser, vidner er blevet afhørt, og så er den 32-årige kvinde blevet obduceret, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen og fortsætter:

- Ud fra vores foreløbige undersøgelser kan vi nu konkludere, at dødsårsagen må formodes at være alvorlig sygdom. Derfor har vi i dag besluttet at løslade den sigtede 31-årige mand, da begrundelsen for varetægtsfængslingen ikke længere er tilstede. 

Sigtelsen opretholdes imidlertid indtil undersøgelserne er endeligt afsluttede, og der kan tages stilling til tiltalespørgsmålet. 


Nyhedsoverblik