Blæst over regionen – væltede træer og aflyste færger

Det kraftige blæsevejr, som søndag har ramt regionen, er skyld i, at en mur er væltet i Maribo. Derfor måtte politiet afspærre vejen for at rydde op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag har det kraftige blæsevejr ramt regionen.

Det har givet Lolland-Falster Brandvæsen ekstra arbejde. De måtte nemlig rykke ud til Maribo på Lolland, hvor en murstensmur var væltet i blæsevejret. 

Derfor afspærrede de sammen med politiet Kaj Munks Gade for at rydde op efter uheldet. 

- Det var en læmur, som var tre meter høj og fire meter lang, siger Jakob Petersen, som er indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen. 

- Cirka en meter af muren var væltet, og så af sikkerhedsmæssige årsager valgte vi at vælte resten af muren efter aftale med ejeren og politiet, tilføjer han. 

expr_1.jpg
Læs også
Varsling udvidet - risiko for vindstød af stærk storm
expr_1.jpg
Læs også
Varsling udvidet - risiko for vindstød af stærk storm

Brandvæsenet fik meldingen omkring klokken 14.00, og politiet måtte afspærre Kaj Munks Gade i 20 minutter, mens der blev ryddet op.

- Ingen kom til skade og bilerne, der var parkeret i gaden, gik også fri, konstaterer indsatslederen. 

Desuden oplyser Jakob Petersen, at et enkelt træ også er væltet på Maglemervej i Maribo på grund af blæsten. Men det er Lolland Kommunes Park og Vej-afdeling ifærd med at rydde op efter. 

Politi: - Vi kan ikke følge med

Prognoserne fra DMI siger, at det vil blive ved med at blæse kraftigt flere steder i regionen indtil klokken 20 søndag aften. 

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplever de søndag eftermiddag rigtig mange henvendelser om skader på grnd af blæsevejret.

quote Vi kan simpelthen ikke følge med i øjeblikket. Der er væltede træer og alt ligger ud over vejene

Stefan Jensen, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi får rigtig, rigtig mange henvendelser på væltede træer. Vi kan simpelthen ikke følge med i øjeblikket. Der er væltede træer og alt ligger ud over vejene, siger vagtchef Stefan Jensen.

Det spænder lige fra det vestlige Lolland, Maribo og Nakskov og indover Vordingborg, Næstved og Faxe.

På grund af de mange henvendelser kan politiet ikke komme ud til alle de steder, hvor der er sket skader efter blæsevejret.

- Vi kan ikke komme ud til dem alle sammen, så vi er nødt til at prioritere de lidt større veje nu og de steder, hvor der er trafikale problemer, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søndag er flere steder, hvor træerne er væltet rundt om i regionen på grund af det kraftige blæsevejr. Her på Volshave Skovvej ved Søllested fik blæsten for eksempel dette træ til at vælte.
Søndag er flere steder, hvor træerne er væltet rundt om i regionen på grund af det kraftige blæsevejr. Her på Volshave Skovvej ved Søllested fik blæsten for eksempel dette træ til at vælte. Foto: Claus Hansen - Folketidende

Omkring klokken 15.00 fik politiet også melding om, at blæsten havde fået et plankeværk til at vælte ud over Farimagsvej ved Næstved Station.

- Vi har lige været nede til et væltet plankeværk nede ved Næstved Station. Det var væltet ud over kørebanen og spærrede trafikken. Så der har vi været ned at assistere, indtil det blev fjernet, siger Stefan Jensen.

Der er blandt andet væltet træer i Boeslunde, Maribo, Søllested, Dalmose og Skælskør, oplyser vagtchefen.

Artiklen fortsætter under kortet.

Ifølge DMI er de højeste vindhastigheder i regionen mål på Omø. Her har middelvinden søndag eftermiddag nået 22,6 m/s, mens der har været vindstød på 29,7 m/s, hvilket svarer til stærk storm.

INDDELINGEN AF VINDSTYRKER I DANMARK

I Danmark benyttes vindbetegnelser i henhold til den internationale Beaufort-skala.

 

  • Orkan: >32,6 m/s
  • Stærk storm: 28,5-32,6 m/s
  • Storm: 24,5-28,4 m/s
  • Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s
  • Hård kuling: 17,2-20,7 m/s
  • Kuling: 13,9-17,1 m/s
  • Hård vind: 10,8-13,8 m/s
  • Frisk vind: 8,0-10,7 m/s
  • Jævn vind: 5,5-7,9 m/s
  • Let vind: 3,4-5,4 m/s
  • Svag vind: 1,6-3,3 m/s
  • Næsten stille: 0,3-1,5 m/s
  • Stille: <0,3 m/s

Aflyser færger på grund af blæst

Scandlines har søndag omkring klokken 16 valgt at aflyse flere færgeafgange mellem Gedser og Rostock. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Der er tale om afgangene fra Gedser klokken 15.00 og 17.00, mens afgangene fra Rostock klokken 15.00 og 17.00 er aflyst.

Scandlines oplyser, at de istedet sejler fra Gedser klokken 19.15 og fra Rostock klokken 19.15. De anbefaler desuden deres kunder til at tage færgeoverfarten Rødby-Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen hver halve time.

Desuden forventer man på Agersø og Omø Færgerne, at sidste færge mellem Stigsnæs og Omø afgår klokken 15 søndag.

Artiklen er opdateret
Artiklen har fået tilføjet kommentarer fra politiet om de mange væltede træer rundt om i regionen.
Clock15. dec 2019, kl. 16:21
Artiklen er opdateret med information om, at Scandlines aflyser færgeafgange mellem Gedser og Rostock.

 


Nyhedsoverblik