Politi: 18-årig stod bag bombetrusler mod Lalandia

En kun 18-årig mand fra Vestlolland er blevet sigtet for at stå bag bombetruslerne mod Lalandia i Rødbyhavn i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kun 18-årig mand er blevet arresteret i sagen om de 2 bombetrusler mod feriecenteret Lalandia i Rødbyhavn fredag og lørdag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Den unge mand sigtes for at have fremsat bombetruslerne ved at anbringe sedler med truslerne i feriecenteret.

Sagen efterforskes fortsat, og politiet ønsker derfor fortsat ikke at sige meget mere om sagen.

- Jeg kan endnu ikke fortælle meget endnu. Der er en række hensyn til efterforskningen, som gør at vi endnu ikke kan gå i detaljer. Men vi arbejder stadig med efterforskningen, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV2 ØST.

Den 18-årige blev anholdt søndag aften, oplyser han.

- Lige nu overvejer vi, hvilken paragraf, som han skal sigtes for. Men det er klart, at det er alvorligt, fordi en masse mennesker er blevet forstyrret af truslerne, siger han.


Nyhedsoverblik