Pleje Plus: Derfor går vi konkurs

Pleje Plus har indgivet konkursbegæring. Det betyder, at firmaet fredag stopper med at levere pleje til borgerne i Lolland Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pleje Plus har indgivet en konkursbegæring fredag. 

Det bekræfter selskabet overfor TV ØST.

- Vi har besluttet os for at lukke butikken fra og med fredag. Det indebærer, at vi ikke kommer i Lolland Kommune mere, siger Lena Løve, direktør for Pleje Plus. Hun siger, at det sker som en følge af en tvist med Lolland Kommune, som hun hævder skylder dem penge.

Lena Løve fortæller, at de vil forsøge at fortsætte samarbejdet med Vordingborg og Guldborgsund Kommune, som også har Pleje Plus ansat.

- Dem vil vi rigtig gerne fortsætte med. Det vil vi gøre ved at overføre det hele til et nyt firma, siger Lena Løve. 

Pleje Plus bil
Læs også
Lolland Kommune: Pleje Plus er gået konkurs
Pleje Plus bil
Læs også
Lolland Kommune: Pleje Plus er gået konkurs

Dårligt image? 

quote Vi har besluttet os for at lukke butikken fra i morgen af

Lena Løve, direktør for Pleje Plus

Siden februar har Pleje Plus været i medierne, hvor TV 2 ved en aktindsigt kunne vise, at Lolland Kommune havde modtaget 250 klager over firmaet. Så måske handler konkursen om et dårligt ry?

- Vi har jo stadig de samme borgere, og der kommer nye til på Lolland, så så dårligt ry kan vores navn ikke have fået. Og dem, der kan tale for det, er de borgere, vi kommer hos hver dag, som er frygtelig bange og angste for, hvad der nu sker, siger Lena Løve.

- Man skal ikke tage fejl af, at det er rigtigt, vi har mistet nogle borgere. Vi har mistet dem af naturlige årsager, vi har mistet dem, fordi de var utilfredse med leveringen eller også er de flyttet til plejehjem. Men vi har stadig 380 borgere i Lolland Kommune, som er glade for Pleje Plus.

Jack Leiberg
Læs også
Pleje Plus varsler sagsanlæg mod Lolland Kommune
Jack Leiberg
Læs også
Pleje Plus varsler sagsanlæg mod Lolland Kommune

Fyret efter tre advarsler

Plejefirmaet blev den 22. juni fyret af Lolland Kommune, efter firmaet har fået tre advarsler. 

- Vi er blevet enige om at opsige kontrakten. Vi kan ikke længere stå model til det her. Men det er også vigtigt for mig at sige, at der altså ikke er nogen vindere i den her sag. Det er frygteligt, frygteligt trist, men vi er nødt til at opsige kontrakten. Vi kan ikke leve med det her, siger Marie-Louise Brehm Nielsen, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Den tredje advarsel blev givet 30. maj i år af Ældre- og Sundhedsudvalget og kom på baggrund af en sag, hvor en nattevagt to dage i træk var udeblevet, samt en situation, hvor et nødopkald ikke var blevet besvaret.

Er det her en form for hævnaktion mod kommunen?

quote Vi har stadig 380 borgere i Lolland Kommune, som er glade for Pleje Plus

Lena Løve, direktør for Pleje Plus

- Nej, det er det absolut ikke. Det her er simpelthen mit ansvar som direktør – kan jeg drive virksomheden videre? Og hvis ikke der er penge i kassen, skal jeg også stoppe det, mens legen er god, siger Lena Løve.

Hvad skal der ske nu?

Pleje Plus stopper med at levere pleje til borgerne i morgen, fredag. Herfra skal Lolland Kommunes nødberedskab tage over. Lena Løve forklarer, at hun vil sende en liste videre til Lolland Kommune med navnene på alle de medarbejdere i Pleje Plus, der nu står uden arbejde, i håb om at de i stedet kan blive ansat ved kommunen.

Lader I ikke borgerne i Lolland Kommune i stikken? 

- Nej, det er ikke os, der gør det. Det er Lolland Kommune, siger Lena Løve.

Og det er selv om opsigelsesperioden for Pleje Plus først ophører den 30. september, og at Lolland Kommune indtil da har forventet god arbejdsmoral. 

- Lolland Kommune forventer et tæt og professionelt samarbejde med Pleje Plus omkring de berørte borgere i opsigelsesperioden. Pleje Plus har ligeledes givet udtryk for, at kontraktsituationen ikke må påvirke leveringen af pleje til borgerne, skrev souschef Henrik Madsen ved Lolland Kommune til TV ØST efter fyringen.

- For Lolland Kommune vil det have højeste prioritet, at ophøret af samarbejdet opleves så gnidningsfrit som muligt for kommunens borgere. 

Læs også
Lolland Kommune fyrer Pleje Plus
Læs også
Lolland Kommune fyrer Pleje Plus

Sagen om Pleje Plus:

  • Februar 2016: 
    Lolland Kommune opsiger samarbejdet med plejefirmaet Lev Vel og overgår til Pleje Plus med planen om besparelser på over fem millioner kroner årligt.
  • Juni 2016: 
    Pleje Plus overtager driften af den private ældrepleje i Lolland Kommune.
  • Februar 2017 - Sagen begynder at rulle:
    TV 2 får aktindsigt i dokumenter, der viser, at Lolland Kommune har fået 266 henvendelser fra borgere over den behandling, de fik af Pleje Plus. Henvendelserne handlede om manglende rengøring, manglende medicinering og ingen svar på nødopkald.
    250 af dem kunne karakteriseres som klager. Henvendelserne er løbet ind til kommunen over otte måneder. 10 af klagerne var af så alvorlig karakter, at Pleje Plus blev undersøgt af et eksternt revisionsfirma for kontraktbrud.
  • 4. april 2017: 
    Pleje Plus får første advarsel af Lolland Kommune efter en rapport fra revisionsfirmaet BDO viser, at der med stor sandsynlighed kan være tale om leverancesvigt i fem ud af 10 af borgersagerne.
  • 5. april 2017:
    Pleje Plus erkender fejl og undskylder overfor borgerne.
  • 28. april 2017: 
    Lolland Kommune får to påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed, da de har brugt to måneder på at vurdere Lolland Kommunes håndtering af det private plejefirma Pleje Plus i kommunen. Enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed siger til TV ØST:
    - På det sundhedsfaglige område kan vi ikke se, der har været det nødvendige sikkerhedsnet under borgerne. Der har ikke været en tilsynspolitik fra Lolland Kommunes side, siger Anette Lykke Petri.
    De to påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed betyder, at Lolland Kommune skal dokumentere, at de lever op til kravene fra Styrelsen. Det er første gang, en kommune får påbud. 
  • 2. maj 2017: 
    På et møde i Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i Lolland Kommune blev medlemmerne orienteret om indholdet af rapporten fra revisionsfirmaet BDO om Pleje Plus.
    Rapporten ser nærmere på, om Pleje Plus har krævet betaling hos kommunen for plejeydelser, som de reelt ikke har udført. Altså om de har snydt. Men kommunen har brug for en mere uddybende rapport om økonomien og udskyder beslutningen til den 16. maj.
  • 16. maj 2017: 
    Lolland Kommune giver anden advarsel til Pleje Plus. Denne gang for fagligt svigt, da firmaet havde glemt en borger i fire dage, hvor personen ikke fik skiftet ble.
    BDO rapporten om økonomien er først færdig 30. maj, og så skal Pleje Plus afgive deres forklaring. Før kan kommunen ikke afgøre, om der har været taget penge for ydelser, som ikke er blevet udført.
  • 30. maj 2017: 
    Lolland Kommune giver tredje advarsel til Pleje Plus. Det bunder i en udeblivelse af nattevagt to dage i træk og manglende besvarelse af nødkald, siger formanden for Ældreudvalget i Lolland Kommune.
    Pleje Plus går efterfølgende ud og truer kommunen med et retsligt efterspil, hvis de tages af opgaven med at passe patienter i kommunen:
    - Vi opfatter ikke længere Lolland Kommune som en samarbejdspartner. Der er immervæk 350 tilfredse borgere i Lolland Kommune, der har valgt at blive hos os. Samtidig er det tankevækkende, at vi ingen klager får i de andre kommuner, vi arbejder i. Det kunne jo være Lolland Kommune selv der er noget galt med, siger Jack Leiberg, der er rådgiver for Pleje Plus og udtaler sig på vegne af selskabets direktør.
  • 22. juni 2017: 
    ​Lolland Kommune fyrer Pleje Plus. Et flertal til et byrådsmøde besluttede at fyre plejefirmaet. Særligt på grund af, at en ny rapport fra revisionsfirmaet BDO viste, at i otte procent af de fakturerede dagsbesøg var det usandsynligt, at der blev ydet personlig pleje. Det samme gælder for 17 procent af natbesøgene. 
    - Det har i hvert fald ikke gjort sagen bedre, de ting, vi har fået oplysninger om, men plejemæssigt - det er det vigtigste for mig - der har de svigtet vores ældre gang på gang, siger Marie-Louise Brehm Nielsen, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Se indslaget om fyringen af Pleje Plus: 

Byrådet besluttede den 22. juni at fyre Pleje Plus som leverandør af hjemepleje til kommunens borgere. Politikerne har simpelthen tabt tålmodigheden med det omstridte firma.
Læs også
Direktør for Pleje Plus: Det er ikke gået rigtigt for sig
Læs også
Direktør for Pleje Plus: Det er ikke gået rigtigt for sig

Nyhedsoverblik