Det var to piger fra Københavnsområdet, der fredag eftermiddag blev udsat for blufærdighedskrænkelse i Lalandia i Rødbyhavn.
Opsøgt af mand ved rutsjebanerne
Overgrebet skulle ifølge politiet have fundet sted ved en af rutsjebanerne.
- De to piger forklarer, at en mand tager hånden ned i deres trusser og beføler dem, forklarer Claus Jørgen Pedersen, der er leder af lokal efterforskning ved politiet i Nakskov.
Overvågning skal gennemses
Episoden blev anmeldt til politiet dagen efter, og i lokalafdelingen i Nakskov forsætter de nu efterforskningen.
Politiet skal blandt andet nu se nærmere på overvågningsmateriale, de modtager fra Lalandia.
Indtil videre har de ikke yderligere oplysninger i sagen.