Perfekt sommervejr - lollandsk frugtavler har pærelet høst-år  

En erfaren frugtavler fra Sakskøbing havde et forfærdeligt høst-år i 2019, men i år er især pærehøsten helt i top.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ikke sjovt at være frugtavler i 2019.

Forårets frostnætter gav Lolles Frugt på Lolland en af de værste sæsoner i mands minde.

quote Vi har haft en fantastisk august, og sådan noget får smilet frem

Erik Lolle, Frugtavler

- Vi har dyrket frugt i 80 år, og der har vi ikke haft noget, der ligner i år, sagde Erik Lolle, da vi besøgte frugtavleren fra Sakskøbing i juli sidste år.

Frugt
Læs også
Elendig høst truer frugtavlere - den værste i 80 år
Frugt
Læs også
Elendig høst truer frugtavlere - den værste i 80 år

Anderledes ser det dog ud i år, hvor især pærehøsten lover godt indtil videre.

- Det kan godt gå hen og blive en rekordhøst i år. Vi har haft en fantastisk august, og sådan noget får smilet frem. For så får vi det, som vi ønsker det, siger Erik Lolle.

Erik Lolle har avlet æbler i mere end 30 år.
Erik Lolle har avlet æbler i mere end 30 år. Foto: Arkivfoto

Æble-comeback

Også æblehøsten er markant mere saftig end sidste år. Halvvejs gennem årets æblesæson ser det ud til at blive en ganske udmærket høst.

- Det kommer til at blive det, vi vil betegne som et nemt år. Æblesæsonen er jævn, og det er vi godt tilfreds med efter det år, vi havde sidste år, hvor vi fik nogle økonomiske øretæver.

- Nu hvor vi endelig et år, hvor vi kan få puttet lidt i lommerne igen og få fyldt nogle huller. fortæller Erik Lolle.

Frugthøsten har gjort comeback i år efter et forfærdeligt 2019
Frugthøsten har gjort comeback i år efter et forfærdeligt 2019 Foto: Arkivfoto

Hvor længe skal det blive ved med godt vejr, før du er tilfreds?

- Høsten er jo meteorologisk set næsten halvvejs i hus nu, og får vi bare godt vejr de næste to-tre uger, så kan der for min skyld godt komme regnvejr. Vi er godt på vej til at kunne sige, at der kvalitetsmæssigt ikke kan ske ret meget.

Pærehøsten er helt i top i år.
Pærehøsten er helt i top i år. Foto: Arkivfoto

 


Nyhedsoverblik