Det var ved et grundlovsforhør søndag eftermiddag, at dommeren ved Retten i Næstved besluttede at varetægtsfængsle den 46-årige mand indtil den 17. marts.
Den 46-årige mand blev helt konkret sigtet for "kvalificeret brandstiftelse" i forbindelse med branden på Bo-og Naboskab Sydlolland i Rødbyhavn.
Branden brød ud omkring klokken halv syv søndag morgen. To af stedets beboere lå og sov, da ilden blev opdaget, men blev reddet ud i tide.
Politiet fortæller, at den 46-årige mand har en tilknytning til stedet.
De kan ikke oplyse, hvordan den 46-årige stiller sig til sigtelsen. Han valgte dog ikke at kære beslutningen om varetægtsfængsling.