Bevæger du dig udenfor på Lolland i aften eller i nat, skal du være opmærksom på isglatte veje.
Mellem klokken 22 og klokken 03 varsler DMI nemlig snevejr i den sydlige del af Danmark, og det kommer her i regionen til at ramme Lolland.
På grund af kulden kan snevejret udvikle sig til isslag, og dermed er al færdsel i aften- og nattetimerne, kørende såvel som gående, forbundet med stor risiko for skade, oplyser DMI.