Ole lever med parkinson - positiv tilgang har ændret hans liv

Da det så allermørkest ud for 44-årige Ole Lystrup Iversen fra Maribo, skiftede hans tanker kurs. Ifølge ham selv har en positiv tilgang til livet gjort det lettere at leve med parkinson.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som bare 44-årig fik Ole Lystrup Iversen for fire år siden konstateret sygdommen parkinson. 

Inden han opsøgte sin læge, havde han flere gange oplevet, at hans krop ikke ville, som han ønskede.

- Jeg havde svært ved at bruge venstre hånd. Jeg opdagede pludselig, at dagligdagsting som at spise med kniv og gaffel og tage strømper på var besværligt for mig. Så havde jeg ekstremt tørre øjne og ingen lugtesans, lyder det fra Ole Lystrup Iversen.

Beskeden om, at familiefaren kunne se frem til en tilværelse med blandt andet rystelser, stivhed og tabt ansigtsmimik, slog ham ud.

quote Han havde næsten ingen mimik på et tidspunkt og var svær at aflæse

Ann Hebin Schandorf, træner, Håndboldklubben Maribo/Hunseby

- Det er en lortesygdom, der bliver værre og værre og som ødelægger hjernen.

Den tankegang satte sig i Ole Lystrup Iversen, men da det så allermørkest ud, fik han en opsang fra en underviser på et lederkursus.

- Så siger han: Rid på frygtens bølge, det er der, livskraften er. Så siger jeg foran 30 mennesker: Fuck dig, din store idiot. Jeg er så skidebange for, at jeg ikke ved, hvad jeg kan om fem år.

Selvom Ole Lystrup Iversen på det tidspunkt var frustreret over sin sygdom, ændrede hans indstilling sig alligevel efter episoden.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Ole Lystrup Iversen var nødt til at filme, da han for første gang i flere år, selv kunne skare sin bøf ud.
Ole Lystrup Iversen var nødt til at filme, da han for første gang i flere år, selv kunne skare sin bøf ud. Foto: Privatfoto.

På uforklarlig vis fik han pludseligt bevægeligheden tilbage i fingrene.

- Så tænkte jeg, at jeg bliver simpelthen nødt til at filme det her, for ellers er der ingen, der tror på det, fortæller han.

- Jeg fokuserer på, hvad parkinson og livet giver mig, frem for hvad det tager fra mig. Jeg fokuserer på de ting, som giver mig energi, og jeg prøver at skrælle de ting væk, som dræner mig for energi.

Har genoptaget håndboldkarrieren

Ole Lystrup Iversen har besluttet at få det bedste ud af tilværelsen med sin kroniske sygdom.

Han har besluttet, at den ikke styrer ham, og derfor træner han både et u13 hold i Håndboldklubben Maribo/Hunseby og har selv, efter 38 års pause, genoptaget sin egen karriere som målvogter i Rødby Håndboldklub.

- Han havde næsten ingen mimik på et tidspunkt og var svær at aflæse. Der er kommet meget mere liv i ansigtet på ham, og så kan jeg forstå, hvad han siger i telefonen. Det var der også problemer med tidligere, fortæller Ann Hebin Schandorf, der er træner i Håndboldklubben Maribo/Hunseby.

Parkinson dans
Læs også
Folk med Parkinson danser for at mindske mén
Parkinson dans
Læs også
Folk med Parkinson danser for at mindske mén

Også hans egen træner har ros til overs for sin nye målmand.

- Der er sket ufattelig mange ting. Små ting som at tage skridt i den rigtige retning og at have armene oppe for eksempel. Det er sjovt at se, og det er sådan noget, der gør mig glad, lyder det fra Lars Kruse.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Hver morgen begynder Ole Lystrup Iversen sin dag i poolen.
Hver morgen begynder Ole Lystrup Iversen sin dag i poolen. Foto: Privatfoto.

Vil inspirere andre

Ole Lystrup Iversen tager sin medicin, men han er overbevist om, at det er hans positive tilgang til livet, der er skyld i, at hans tilstand er forbedret.

Sammen med en journalist er han derfor gået i gang med at skrive en bog om sin måde at leve med parkinson, og den er allerede sendt afsted til et forlag.

- Hvis jeg kan få nogen til at bryde deres mønstre ved at fortælle min ærlige historie, og hvad jeg har gjort for at kunne nå dertil, hvor jeg er i dag, så vil det være en kæmpe glæde bare at hjælpe ét menneske.

I dag lever op mod 12.000 danskere med parkinson. Sygdommen ses oftere hos mænd end hos kvinder. 

Ole Lystrup Iversen er i gang med at skrive en bog, der skal inspirere andre til at leve et positivt liv med parkinson.
Ole Lystrup Iversen er i gang med at skrive en bog, der skal inspirere andre til at leve et positivt liv med parkinson. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Nyhedsoverblik