Efter EU’s databeskyttelsesforordning, GDPR, trådte i kraft sidste år, har de danske lokalarkiver fået sværere arbejdsbetingelser.
De nye regler gør det nemlig vanskeligt at indsamle og udgive lokalhistorisk materiale.
Det skriver JydskeVestkysten.
Vi vil insistere på, at lokalarkivernes samfundsnyttige arbejde skal kunne fortsætte
Og det er et problem, som Heidi Pheffer fra Nakskov Lokalhistoriske Arkiv genkender. Hun mener, at det går ud over vores muligheder for at forholde os til historien.
- GDPRreglerne besværliggør vores arbejde med især fotos. Vi må kun lægge billeder ud på Arkiv.dk af folk, når billederne er over 100 gamle, eller at alle på billederne er døde, siger hun.
- Det sker også, at nogen finder et billede af sig selv i arkivet, og så fjerner vi det naturligvis.
VIDEO: Det lokalhistoriske arkiv i Nakskov har blandt andet arbejdet på at digitalisere billeder fra høsten i Nakskov fra 1942.
Stiller spørgsmål til ministeren
Det samme mener man hos Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), der repræsenterer 536 lokalarkiver i Danmark. Her frygter man, at lovgivningen står i vejen for bevaringen af kulturarven lokalt.
- Vi vil insistere på, at lokalarkivernes samfundsnyttige arbejde skal kunne fortsætte.
- Hvis bestemmelserne forhindrer de mange frivillige i at indsamle, behandle og offentliggøre lokalhistorisk materiale, så er der noget galt med bestemmelserne, siger Jørgen Thomsen, der er formand for SLA.
GDPR’s benspænd har desuden fået Venstres Eva Kjer Hansen til at stille en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S). Hun har blandt andet spurgt, om det kan være rigtigt, at loven skal udfordre lokalarkiverne på den måde.
På Eva Kjer Hansens opfordring har Justitsministeriet nu også igangsat en undersøgelse af, om der er tale om en særlig rigid dansk implementering af reglerne, eller om EU-forordningen bare er sådan.
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, anerkender, at det er et problem, hvis loven spænder ben for lokalhistorisk arbejde.