Ny asfalt på motorvejen giver ekstra køretid

Sydmotorvejen skal have ny asfalt mellem Sakskøbing og Våbensted, og det kommer i en periode til at give bilister længere transporttid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra mandag den 8. september til onsdag den 17. september lægger Vejdirektoratet ny belægning på en strækning af Sydmotorvejen (E47) mellem Sakskøbing og Våbensted på Lolland i sydgående spor. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet udføres ved, at den eksisterende belægning affræses, hvorefter der udlægges ny asfalt.

Mens arbejdet står på, ledes den sydgående trafik over i det nordgående spor.

Forskellige omkørsler

Arbejdet udføres i 2 etaper. I første etape vil afkørsel fra nord i Sakskøbing 46 og tilkørsel mod syd blive spærret. Der etableres omkørsel ad rute 153 Sakskøbing-Maribo og afkørsel 47 Våbensted.

Ved anden etape vil afkørsel 47 Våbensted blive spærret. Man skal i stedet benytte afkørsel 46 Sakskøbing og rute 153 Sakskøbing-Maribo eller afkørsel 48 Maribo.

Der vil blive opsat omkørselsskilte, som leder trafikkanterne uden om vejarbejdet. Trafikanterne skal påregne ekstra tid i forbindelse med omkørsel.

Flere informationer

Det tilstræbes at gøre arbejdet hurtigt færdigt. Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

Information om vejarbejdet og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.vejdirektoratet.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.


Nyhedsoverblik