Nu er det sikkert: Døllefjelde Musse Marked aflyses

For mange er det en årelang tradition, der nu bliver brudt. Døllefjelde-Musse Marked 2020 er officielt aflyst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver ingen Døllefjelde-Musse Marked i 2020. Det har bestyelsen nu besluttet, efter at de var samlet for at drøfte eventuel afvikling af marked i starten af september. Det skriver de i en pressemeddelelse.

- Vi kan ikke trække den længere af hensyn til alle de aftaler, der skal falde på plads i forbindelse med afvikling af så stort et arrangement, skriver de i en pressemeddelelse.

Døllefjelde-Musse Marked
Læs også
Coronavirus rykker Døllefjelde-Musse Marked
Døllefjelde-Musse Marked
Læs også
Coronavirus rykker Døllefjelde-Musse Marked

I første omgang havde bestyrelsen for Døllefjelde-Musse Marked besluttet at udsætte det kendte kræmmermarked til den 4., 5. og 6. september på grund af coronavirus. Men nu er det for alvor aflyst.

En årelang tradition bliver brudt

Med baggrund i nuværende forsamlingsforbud og de udmeldinger om hvor mange, der må være samlet i de kommende måneder, var det en enig bestyrelse, der traf den tunge beslutning om at aflyse årets marked.

quote Vi må tage hensyn til såvel gæster som medhjælpere i denne svære tid

Bestyelsen bag Døllefjelde-Musse Marked

- Det er rigtig synd for alle de tilmeldte kræmmere og erhvervsudstillere, Tivoliland og ikke mindst de lokale foreninger, som hvert år får del i overskuddet, meddeler de.

- Vi ved også, at det for rigtig mange er en årelang tradition, der nu bliver brudt. Men vi må tage hensyn til såvel gæster som medhjælpere i denne svære tid og at gennemføre et marked med en masse restriktioner vil heller ikke være optimalt, var bestyrelsen enige om.

Håber på opbakning

Hvis man allerede har købt sin billet til årets Døllefjelde-Mussemarked , er det muligt at beholde sin billet til næste år.

- Vi håber inderligt, at rigtig mange vil bakke os op og beholde deres billet, stade- eller campingplads til næste års marked.

quote Vi håber inderligt, at rigtig mange vil bakke os op og beholde deres billet

Bestyelsen bag Døllefjelde-Musse Marked

Her foregår markedet i perioden 29. april – 2. maj, og der vil derfor være rig mulighed for lunt forårsvejr til at få gjort en masse gode handler, prøvet forlystelserne, smage på Døllepølsen og i det hele taget bare nyde en tur på Dølle.

Det vil dog være muligt at få refunderet sine penge inden den 15 juli  2020. Arrangørerne henviser til yderligere information på deres hjemmeside www.dfmm.dk.


Nyhedsoverblik