Nørregade Teatret afholder premiere trods corona

Nørregade Teatret har fået stablet en forestilling på benene, som kan gennemføres, uden at komme i karambolage med de nuværende coronarestriktioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ligesom for mange andre har det været et hårdt år for Nørregade Teatret i Maribo.

quote Det har været en mangelvare så længe

Jane Andersen, Maribo

På grund af corona har teatret i år måtte aflyse to planlagte forestillinger – og det er teatret ved at være godt trætte af. På bare tre og en halv uge har teatret derfor fået stablet en juleforestilling på benene, som kan gennemføres på trods af corona.

- Det er vi så glade for, for vi trænger til at opleve noget godt, siger Marie Louise Friederichsen, formand for Nørregade Teatret. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Formanden for Nørregade Teatret, Marie Louise Friederichsen, er glad for, at det kunne lade sig gøre at afholde premiere.
Formanden for Nørregade Teatret, Marie Louise Friederichsen, er glad for, at det kunne lade sig gøre at afholde premiere. Foto: TV2 ØST

Torsdag aften var der derfor premiere på den gamle kending ”Svend, Knud og Valdemar”, hvor 110 gæster havde meldt deres ankomst.

Premiere med nye tiltag

For at undgå at de mange gæster skulle komme til at stå for tæt, havde teatret valgt at oprette tre forskellige indgange. Derudover måtte der i cafeen, hvor folk kunne nyde en forfriskning i pausen, maksimalt være 22 gæster.

teater
Læs også
Tid til teater - ældre giver den gas på scenen
teater
Læs også
Tid til teater - ældre giver den gas på scenen

Begrænsningerne lod dog ikke til at betyde det store for de fremmødte. De var bare glade for, at teatret havde gjort det muligt at se en forestilling igen.

- Det har været en mangelvare så længe, siger Jane Andersen fra Maribo.

- Det her med at komme ud blandt andre og være social, selvom vi sidder med afstand og alt muligt andet. Bare det her med at komme ud og se andre mennesker, det betyder meget for ens velvære og psyke, uddyber Susanne Andersson fra Nørreballe.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det har været en mangelvare så længe, siger Jane Andersen fra Maribo (tv.)
- Det har været en mangelvare så længe, siger Jane Andersen fra Maribo (tv.) Foto: TV2 ØST

Forestilling giver adgang til hjælpepakke

Nørregade Teatret blev i starten af året nødt til at aflyse forestillingen ”Far til fire”, fordi ensemblesammensætningen ikke kunne lade sig gøre på grund af corona. Med den nye forestilling ”Svend, Knud og Valdemar” på plakaten ser økonomien langt bedre ud.

- Det gør den helt vildt. Havde vi fortsat med den anden, havde det bare været et tab, fordi vi måtte aflyse forestillingen. Men det her er en ny forestilling, og derfor er vi så heldige at komme ind under en hjælpepakke, så vi er lidt sikret, hvis ikke vi får det publikumsflow, som vi plejer at have, siger Marie Louise Friederichsen.

Lykke og fremgang
Læs også
Lokal teatergruppe får en halv million til forestilling om modstandskvinde
Lykke og fremgang
Læs også
Lokal teatergruppe får en halv million til forestilling om modstandskvinde

Der er planlagt i alt otte forestillinger med ”Svend, Knud og Valdemar” på Nørregade Teatret. Sidste forestilling er den 13. december.

- Vi er så glade for, at skuespillerne vil komme ned og hjælpe os, når vi kalder på dem, og at publikum loyalt møder op. Så bliver det en god jul trods alt, siger Marie Louise Friederichsen.  

Hvad der kommer til at ske til nytår er dog stadig usikkert.

- Vi står og kigger ind i en stor nytårskoncert, hvor vi plejer at være 1100 mennesker, der fejrer nytåret. Den må vi jo dele op, tror vi, men der er jo ingen, der ved, hvad morgendagen bringer. Men vi gør alt, hvad vi kan, her på Nørregade Teatret, siger formanden.


Nyhedsoverblik