Nødråb til ministeren: Lægemanglen på Lolland er akut

Lægemanglen på Lolland ser ud til at blive forværret de kommende år. Derfor beder Lolland Kommune og Region Sjælland nu sundhedsministerens om hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har igennem længere tid været et kendt problem, at der mangler praktiserende læger på Lolland. 

Trods adskellige tiltag lader det til, at lægemanglen er et vedvarende problem. Derfor har regionen og kommunen nu i fællesskab sendt et nødråb til sundhedsministeren.

Det skriver folketidende.

- Det er magtpåliggende for os at pege på lægemanglen i yderområderne som et helt afgørende element, hvis ambitionerne om et helt og sammenhængende Danmark skal opfyldes. Sådan skriver regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) og borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), i et brev til sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Voksende problem

Lige nu mangler der seks ud af 27 praktiserende læger. Det betyder, at få læger, der er på Lolland, er overbebyrdede og må tage imod over 2000 patienter.

I brevet lægger politikerne vægt på, at de tilbageværende læger har en gennemsnitsalder på 58 år. Derfor vil problemet blive forværret over de kommende år, hvis ikke det lykkedes at tiltrække nye læger til området.


Nyhedsoverblik