Der var Sorte Bjarne, de kolde værksteder af blik og Dronning Margrethes Allé. Det er nogle af de historier, som det gamle skibsværft i Nakskov gemmer på, og de historier skal nu nedfældes og bevares.
Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 af aktieselskabet ØK og blev hurtigt Lolland-Falsters største arbejdsplads. Her afløste generationer hinanden, og var der ikke andet, var der værftet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Værftet var et omdrejningspunkt i samfundet, og en tidligere ansat er nu ved at dokumentere stedets historie.
- Foreløbigt har jeg interviewet 80 medarbejdere, og det er jo sådan fem minutter i tolv. Desværre er mange faldet bort, men der er stadig rigtig mange tilbage, som har hver sin historie at fortælle, lyder det fra Viggo Vestergaard, der er frivillig i Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
Et skilt til dronningen
Han har sat en række tidligere medarbejdere stævne for at høre deres historier om værftet.
Sorte Bjarne, der egentligt hedder Bjarne Rasmussen og havde noget mørkere hår end nu, var kleinsmed fra sidst i 1960'erne, og han husker især episoden med dronningen, der kom forbi.
- Foran vores værksted var en vej op til kontoret. Den var altid møgbeskidt, og så kom hun en dag, og så skulle der lige pludselig asfalteres, for hun kunne ikke gå i det der. Så sagde jeg, at så skulle hun også have et gadenavn, og så lavede jeg et vejskilt, fortæller han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Skiltet fik lov at hænge, men ikke alt er gode minder. Omgangstonen kunne være barsk, det samme var lønningsdagen til tider.
- Nogle gange kom der koner ind med børn på siden og sagde, om de ikke kunne lukke for kreditten til deres mand, fordi manden var kommet hjem med en lønningspose, der var tom. Han havde nok købt for mange øl på kredit i marketenderiet, siger Viggo Vestergaard.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og selve arbejdet var heller ikke altid fryd og gammen.
- At kravle ind i sådan en sektion er ligesom at kravle ind i et køleskab og ligge der og arbejde. Og vi havde blikskure som værksteder sommer og vinter. Det var hårdt. Det var ikke sundt. Om sommeren var det meget godt, men om vinteren var det sgu ikke sjovt., siger Bjarne Rasmussen.
Lukkede i 1987
Værftet var krumtappen på Vestlolland med et par tusind ansatte, så det var en katastrofe, da det lukkede i 1987.
- Det var meget hårdt. Det var sørgeligt, husker Bjarne Rasmussen.
Lukningen var starten på en deroute for byen og området, men de gamle arbejdere har stadig deres historier, og de bliver nu bevaret.
