Nakskov får nyt gadelys til 24 millioner

Der er planer om at forny al gadebelysningen i Nakskov. Der skal opsættes nye armaturer, og så skal der en ny styring til. Og det kommer til at koste 24 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De går en lysere fremtid i møde i Nakskov. Efter et udvalgsmøde i går besluttede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, at give Park & Vej grønt lys til at gå videre med projektet. Det skriver Folketidende.

Og det giver god mening at bruge 24 millioner kroner på ny gadebelysning, selvom det valgte projekt var det dyreste.

 - Men da den årlige besparelse er så stor, at projektet kan lånefinansieres, er det bare med at komme i gang. Selv efter afdrag og renter kan der spares omkring 2,5 millioner kroner årligt på driften, siger Henrik Høegh, der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Dog mener udvalgsformanden, at pengene allerede er tjent hjem om 10 år.

Masser af penge at spare

Ved at gøre gadebelysningen styret, så har de mulighed for at dæmpe lyset otte timer om natten. Hvis lyset er dæmpet til halv lysstyrke, så kan de spare næsten 13 millioner kroner på 15 år.  

I Nakskov er der 3.973 lysarmaturer, hvoraf 444 er fyldt med kviksølv.
 


Nyhedsoverblik