Nakskov får 500.000 kr. til stormflodssikring - men borgere kan ende med en ekstraregning

Østifterne har besluttet at støtte stormflodssikring i Nakskov med 500.000 kroner. Men regningen kan i sidste ende havne hos borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange gange har havvandet stået op i Havnegade i Nakskov, når det blæser kraftigt.

Lolland Kommune har derfor gennem længere tid søgt efter midler til at videreudvikle mulige stormflodssikringer. Et projekt, der bliver muligt at gå videre med nu, hvor foreningen Østifterne har besluttet at støtte udviklingen af en stormflodssikring i Nakskov med 500.000 kroner.

quote Nu kan vi komme et skridt videre i forhold til at stormflodssikre Nakskov

Gert Mortensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune

- Nu kan vi komme et skridt videre i forhold til at stormflodssikre Nakskov. Bevillingen, der vil blive matchet af et tilsvarende beløb fra Lolland Kommune, giver os mulighed for at undersøge detaljerne i projektet, siger Gert Mortensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune.

Annelise Salomonsen viser oversvømmelser i Nakskov
Læs også
Nakskov får ny måler - skal advare mod oversvømmelser
Annelise Salomonsen viser oversvømmelser i Nakskov
Læs også
Nakskov får ny måler - skal advare mod oversvømmelser

Muligt at borgere skal betale for selvrisiko

Der er flere muligheder for at sikre Nakskov by mod det stigende havvand. Det kan gøres enten ved en barriere langs havnekajen eller ved at standse vandet med en højvandsport på det smalleste sted i Nakskov Fjord ved Trælholm.

Analyser har vist, at den mest hensigtsmæssige løsning er den sidstnævnte - men det er samtidig den dyreste. Derfor har kommunen set på forskellige typer af højvandsporte.

dige_ved_ore_strand.copy_.01.transfer6.jpg
Læs også
Beboerne tog sagen i egen hånd - undgik oversvømmelser efter stormen
dige_ved_ore_strand.copy_.01.transfer6.jpg
Læs også
Beboerne tog sagen i egen hånd - undgik oversvømmelser efter stormen

- En anden løsning kan være et dige. Men folk, der bor på havnen, vil også gerne kunne se vandet. I det øjeblik, man laver et dige, kan det blive problematisk. Så skal det også betales. Men Digeloven giver adgang til, at man kan lade borgere betale parter for den risiko, man er udsat for, siger udvalgsformand Gert Mortensen.

quote Digeloven giver adgang til, at man kan lade borgere betale parter for den risiko, man er udsat for

Gert Mortensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune

Langvarige og dyre løsninger

Lolland Kommune vil selv spæde til med yderligere 500.000 kroner. Det samlede beløb skal gå til undersøgelser af forskellige løsningsmuligheder.

- Det er jo ikke et problem, vi har løst i morgen, siger udvalgsformand Gert Mortensen, som ikke mener, at der er nogen billig løsning på problemet. 

- Vi er på jagt efter midler, der kan hjælpe os, så vi kan klimasikre Nakskov mod højvande, siger udvalgsformand Gert Mortensen.

Ifølge udvalgsformanden kræver en løsning ekstra kapital ude fra eller at borgerne selv betaler for klimasikring.

- Vi skal hjælpes på en eller anden måde i det fælles projekt her, eller også skal borgerne over tid afdrage lån på etablering, siger Gert Mortensen.

Udvalgsformand: - Jeg lovede en løsning i 2010

Østifterne, der tidligere var et forsikringsselskab, støtter blandt andet skadeforebyggende aktiviteter, og kontakten er kommet i stand på foranledning af Østifternes lokale repræsentant, Jens-Christian Bay.

quote Det er jo ikke et problem, vi har løst i morgen

Gert Mortensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune

Læs også
Ny klimasø skal forhindre oversvømmelser: - Det er afgørende at gøre noget nu
Læs også
Ny klimasø skal forhindre oversvømmelser: - Det er afgørende at gøre noget nu

Formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune håber nu, at bevillingen betyder, at der for alvor kan komme en løsning.

- Jeg lovede i 2010, at nu skulle vi finde en løsning. Jeg er jo ikke hurtig på aftrækkeren. Jeg vil jo gerne kunne give en løsning, men jeg kan ikke give en tidshorisont. Når nu vi får nogle midler, skal vi lægge os fast på et projekt og de midler, vi skal ud og finde. Så det bliver spændende, siger Gert Mortensen.


Nyhedsoverblik