Motorvej spærret hele natten - lastbil med farlig last lå på tværs

En lastbil lå på tværs af Sydmotorvejen ved Rødby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydmotorvejen var mandag morgen spærret i nordgående retning, efter en lastbil i nat væltede og lagde sig på tværs af motorvejen ved et solouheld.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Lastbilen væltede klokken 01.33 - men på grund af lastbilens last blev motorvejen kort efter lukket i begge retninger.

- Lastbilen er blandt andet læsset med lithium-batterier. Det kan blive farligt, hvis de er beskadiget - så derfor valgte vi for en sikkerheds skyld at lukke motorvejen i begge spor, siger vagtchef Bo Georg Petersen til TV2 ØST.

Lithium-batterier bruges i blandt andet mobiltelefoner, hvor beskadigede batterier af og til er eksploderet - og i elbiler, der er kendt for at være særdeles svære at slukke, hvis de bryder i brand.

Ved ikke hvor længe motorvej er lukket

Heldigvis er batterierne i lastbilen i Rødby ikke beskadiget ved uheldet - og myndighederne arbejdede på at rømme bilen indtil klokken cirka syv.

Chaufføren af lastbilen har efter uheldet været indlagt på hospitalet, men er blevet udskrevet.

Han har forklaret til politiet, at han fik højre hjulpar ud i rabatten. Da han rettede op endte lastbilen med at ligge sig på tværs.

Artiklen er opdateret
Artiklen er opdateret efter motorvejen er genåbnet. Samtidig er nødspor rettet til rabat, da der ikke er nødspor på stedet.

Nyhedsoverblik