Motorcykelhandel gik galt – slog mand med styrthjelm

2 mænd kom mandag eftermiddag op at slås i Færgehavnen i Tårs, da en motorcykelhandel gik galt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mislykket motorcykelhandel udløste mandag eftermiddag udløste et slagsmål i Tårs færgehavn.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En 45-årig mand fra Nakskov ville åbenbart alligevel ikke sælge motorcyklen til den tiltænkte køber, en 43-årig mand fra Odense – og denne mand blev så vred over afvisningen, at han kastede sig over den tidligere sælger.

Blandt andet slog og sparkede manden fra Odense den tidligere sælger, og slog ham med styrthjelmen.

Da politiet ankom blev både den 43-årige mand fra Odense og hans 25-årige kæreste fra Ørbæk tilbageholdt og sigtet for henholdsvis vold, og for overtrædelse af våbenloven.


Nyhedsoverblik