¨

Mor og søn evakueret efter lejlighedsbrand på anden sal

Det var her nede bag træet på Tilegade i Nakskov, at mor og søn i nat blev evakueret. Foto: Google Maps

En 27-årig mor fra Nakskov blev sammen med sin 7-årige søn omkring midnat evakueret, fordi der var opstået brand i deres lejlighed på anden sal.

En 27-årig mor og hendes 7-årige søn måtte i nat en tur på sygehuset til tjek for røgforgiftning, fordi der var opstået brand i deres lejlighed på anden sal på Tilegade i Nakskov.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Branden er opstået i en sofa, fortæller Henrik Carlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST og tilføjer:

Branden er opstået i en sofa. Formentlig i forbindelse med cigaretrygning

Henrik Carlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Formentlig i forbindelse med cigaretrygning.

Der er ikke meldinger om yderligere skader på mor og søn.

Branden i etageejendommen betød dog, at de øvrige beboere måtte evakueres. De er ifølge politiet tilbage i deres lejligheder igen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App