Minister undersøger om voldtægtsofre forskelsbehandles

I en nylig dom afgjorde Højesteret, at offer ikke kunne få tortgodtgørelse, fordi voldtægt skete uden vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Justitsministeren beder sit embedsværk undersøge, om ofre for voldtægt forskelsbehandles, når det kommer til, hvem der kan få en godtgørelse for den forbrydelse, de har været udsat for.

Det fremgår af et svar, som justitsminister Mattias Tesfaye (S) har sendt til Retsudvalget.

Det er SF's retsordfører, Karina Lorentzen, som har stillet spørgsmål til ministeren.

quote Uanset hvilken slags voldtægt, man bliver udsat for, er det en voldtægt, og så skal det selvfølgelig udløse tortgodtgørelse

Karina Lorentzen, SF's retsordfører

Anledningen er, at Højesteret i en dom i februar kom frem til, at der ikke skulle tilkendes godtgørelse for tort i en voldtægtssag. Det skyldtes, at voldtægten var sket uden vold eller trussel om vold.

Det var derimod en person, som på grund af træthed og beruselse var ude af stand til at sige fra over for voldtægten. Her befølte gerningsmanden hende og skaffede sig samleje med hende.

Hændelsen skete i Lalandia i Rødby natten mellem den 5. juli 2019 og den 6. juli 2019. Senere faldt der dom i sagen, hvor Retten i Nykøbing Falster idømte gerningsmanden fængsel i et år og to måneder.

Ministeren oplyser i svaret til udvalget, at det ligger ham meget på sinde, at ofre for seksuelle overgreb bliver anerkendt i form af en tortgodtgørelse for det, de er blevet udsat for. Det kan hjælpe ofrene videre, mener Tesfaye.

- Derfor skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på domstolenes praksis ved udmåling af tortgodtgørelse. Herunder hvordan bemærkninger til erstatningsansvarsloven skal fortolkes, siger Tesfaye i svaret.

Voldtægtsparagraffen udvidet af flere omgange 

I 2013 blev voldtægtsparagraffen udvidet. Før skulle der have været vold eller en trussel om vold involveret.

Men det blev tilføjet, at det også er ulovligt, hvis der var anden ulovlig tvang involveret, eller hvis man udnyttede en persons hjælpeløse tilstand eller situation. Det kan eksempelvis være sovende eller meget fulde personer.

I slutningen af 2020 blev voldtægtsparagraffen atter udvidet, så det blev kriminaliseret at have samleje med en person, der ikke har samtykket.

Mattias Tesfaye kalder samtykkebestemmelsen "tiltrængt" og vil se på, om de gældende regler for tortgodtgørelser til voldtægtsofre har fulgt med tiden.

- Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at undersøge problemstillingen, siger ministeren i et skriftligt svar til Ritzau.

Han forventer, at undersøgelsen er overstået i andet halvår af 2022. Der vil han henvende sig til Retsudvalget, fremgår det.

SF mener, det er et problem

Karina Lorentzen mener, det er et problem, når landets øverste domstol når frem til, at voldtægter uden brug af vold ikke kan føre til godtgørelse.

- Jeg har det sådan, at uanset hvilken slags voldtægt, man bliver udsat for, er det en voldtægt, og så skal det selvfølgelig udløse tortgodtgørelse, siger hun til Ritzau.

Tortgodtgørelse er beløb, som en gerningsmand kan blive pålagt at betale sit offer i sager om forskellige former for overgreb og krænkelser af ære og privatliv som en form for plaster på såret.

En erstatning derimod er en erstatning for et økonomisk tab.

I 2018 blev niveauet for tortgodtgørelse i sager om seksuelle krænkelser hævet.

Udgangspunktet i sager om fuldbyrdet voldtægt er 100.000 kroner, men det kan stige i grove tilfælde eller ved særlige omstændigheder.

For forsøg på voldtægt er niveauet som udgangspunkt cirka 40.000-53.000. Det fremgår af ministerens svar.

Det er organisationen Everyday Sexism Project, som har gjort Retsudvalget opmærksom på sagen.




Nyhedsoverblik