Miljøstyrelsen kompenserer ikke landmænd for forurenet frugt

Frugtavlere må gang på gang se dele af deres frugthøst forurenet med sprøjtegift. Miljøstyrelsen kan ikke erstatte høsten eller forbyde mod giften, da det er en EU beslutning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre år i træk har frugtavlere – økologiske og ikke-økologiske – måttet se dele af deres høst af æbler og pærer blive kasseret, fordi de var forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, som bruges i så store mængder andre steder i Danmark, at regnvandet forurener frugterne.

I et brev til en af de ramte avlere afviser Miljøstyrelsen på vegne af miljøministeren nu at erstatte frugtavlere som følge af forurening med sprøjtegiften, som styrelsen selv har godkendt. ’Helt urimeligt’, siger økologerne.

- Staten tillader et sprøjtegift-forbrug i det øvrige landbrug, som forurener frugt hos de økologiske producenter, der slet ikke bruger sprøjtegift. Og i sådan en grad at vores frugter slet ikke kan sælges, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening - Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder og øko-interesserede, i en pressemeddelelse.

Frugtavlere har sendt brev til miljøstyrelsen

Prosulfocarb bruges i konventionel landbrug til at sprøjte mod ukrudt i kornmarker i efteråret, men midlet er meget flygtigt og fordamper til atmosfæren, hvorfra det senere falder ned med regn og dug. Dermed kan der ikke peges på en bestemt landmand eller mark, som kilde til den enkelte frugtforureninger og dermed er erstatningsansvaret svært at placere. 

Anne og Lars Albrektsen, der sammen driver Bandholm Frugtplantage på Lolland, måtte sidste år se dele af deres høst af økologiske pærer kasseret på grund af prosulfocarb-forurening. I et brev til miljøminister Esben Lunde Larsen har Anne og Lars Albrektsen derfor bedt miljøstyrelsen om at erstatte de forurenede pærer.

- Vi må gå ud fra, at sprøjtemidlet er anvendt efter myndighedernes forskrifter og producentens anbefalinger, og da det er miljøstyrelsen, der har godkendt midlet, har vi anmodet ministeriet om at dække vores tab. Vores grossist har dækket noget af det, men den resterende tredjedel står vi selv med, og det mener vi ikke kan være rimeligt, siger Anne og Lars Albrektsen.

Lea Frimann, der er kontorchef for Pesticider & Genteknologi hos Miljøstyrelsen stemmer i, at det er sådan det forholder sig.

- Jeg ved, at firmaet Gasa Nord Grønt har givet de pågældende frugtavlere kompensation for en del af deres høst, men at frugtavlerene havde glemt en kasse, som de så ønskede at vi skulle dække, siger hun til TV ØST.

Men hun afviser dog, at Miljøstyrelsen reelt har mulighed for at kompensere landmændene.

- Det her middel er godkendt efter EU reglerne, så det er ikke noget vi overhoved har mulighed for, at gå ind og kompensere for.

Dansk frugtavl truet

På vegne af miljøminister Esben Lunde Larsen afviser Miljøstyrelsen i et brev til Anne og Lars Albrektsen altså at dække Bandholm Frugtplantages og andre landmænds tab som følge af utilsigtet prosulfocarb-forurening.  Det svar vækker harme hos Økologisk Landsforening, der siden efteråret 2013 har kæmpet for frugtavlernes frie ret til producere frugt, uden at skulle frygte for, at pesticidregn ødelægger næste års høst.

- Nu har landbruget, staten og kemiproducenterne brugt tre år på at skubbe aben rundt fra skulder til skulder alt imens, at dem, der absolut intet ansvar for forurening har, de økologiske frugtavlere, sidder og må æde tabet. Det strider mod enhver retsfølelse, og det er ødelæggende for dansk frugtavl, siger Paul Holmbeck.

Paul Holmbeck lægger derudover vægt på, at økologerne skal kunne sælge deres vare som værende økologiske.

- Økologi er forbrugernes garanti for frugt og grønt uden rester af sprøjtegift. Sådan skal det blive ved med at være. Vi accepterer ikke en forurening af vores varer fra det øvrige landbrug. Det her skal løses, og det skal løses hurtigt. Om et par måneder ruller sprøjterne med prosulfocarb ud over markerne igen – lige op til æblehøsten, siger Paul Holmbeck.

Det skal reguleres i EU

Lea Frimann, der er kontorchef for Pesticider & Genteknologi hos Miljøstyrelsen, fortæller at der ikke er meget de kan stille op i forhold til at lovgive mod sprøjtegiften.

- Sprøjtemidlet er godkendt i EU, så vi har ikke mulighed for at lovgive omkring det. Det er noget, der skal reguleres i EU, siger hun.

Men det betyder ikke, at styrelsen ikke vil forsøge at komme problemet til livs.

- Sprøjtemidlet kan jo fordampe og kan også været regnbåret, så nu har ministeren bedt os om at undersøge, om vi kan lovgive i forhold til de dyser som landmændene bruger til at fordele med. Så vil vi yderligere have mulighed for at begrænse generne hos for eksempel de økologiske landmænd.


Nyhedsoverblik