Mikro-minidag med spejderne

Spejderne afholdt søndag mikro-minidag for 10. gang. Her kunne børnene blandt andet balancere med vand på lange brædder hos smølferne - derfor de blå ansigter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

120 blå spejdere i alderen 6-10 år, 35 ledere og en snes hjælpere bl.a. fra Sct. Georgsgildet i Maribo mødtes søndag i Spejdervænget i Maribo til den årlige mikro-minidag.

Det fortæller Christoffer Høyer Rasmussen fra Maribo , der har sendt os billederne af de glade (og blå!) spejdere. 

Formålet med dagen er, at spejderne fra de forskellige grupper på Lolland Falster møder jævnaldrende spejdere fra andre grupper og hygger sig med sjove aktiviteter.  

Mikro-minidagen blev i år afviklet for 10. gang. I år kunne man bl.a. stå på skøjter/vaske gulv som Pippi Langstrømpe med skurebørster under fødderne,  lave hekse hos heksene Esmaralda, Tusenelda og Hulda, bygge flaskeskibe, gå planken ud hos sørøverne, deltage i en sneboldkamp, slås med sværd, lege kimslege eller balancere med vand på lange brædder hos smølferne.

Dagen sluttede med kagemænd og kakao til alle – sponseret af Den Gamle Bagergård, Søparkkiosken og SuperBrugsen i Maribo.


Nyhedsoverblik