En Mercedes rullede torsdag klokken 10.25 i land fra færgen i Rødbyhavn. Bilen så ud til at være for tungt lastet, derfor foretog udlændingekontrolafdelingen en kontrolvejning. Her viste det sig, at bilen, som havde en tilladt totalvægt på 3500 kilo, var så fyldt med vin og øl, at den i alt vejede 6050 kilo – altså et overlæs på 2550 kilo.
Føreren – en 34-årig mand med bopæl i Sverige, fik en bøde for overlæs og han fik pålagt at tage så meget af lasten, at bilen kom ned på den tilladte totalvægt.