Menneskesmugling ved Rødbyhavn

Politiets udlændingekontrol anholdt i går en 44-årig mand for menneskesmugling ved færgelejet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften gav det pote, da politiets udlændingekontrol holdt indrejsekontrol ved færgelejet. Politiet standsede en tysk indregistreret bil, hvori der befandt sig en 44-årig tysk mandlig statsborger, en 24-årig kvinde samt tre børn på henholdsvis 2, 8 og 15 år.

Parret oplyste, at de var gift, men da ingen af dem kunne fremvise gyldig dokumentation for ægteskabet, og kvinden kun kunne fremvise tysk asylansøgning, blev de begge anholdt.

Den 44-årige mand er nu sigtet for menneskesmugling, mens den 24-årige kvinde er sigtet for ulovligt ophold i Danmark. 


Nyhedsoverblik