Det er retten i Nykøbing Falster der har dømt den 34-årige for groft underslæb, skriver Folketidende.dk.
Ifølge avisen er manden dømt for, i en periode på et halvandet år, at have undladt at indbetale alle de penge, han krævede ind i billetindtægter, som matros på færgen mellem Kragenæs og Fejø i 2006 og 2007.
De billetindtægter, han opkrævede indberettede han korrekt. Han satte blot mindre beløb ind på den konto, hvor alle billetindtægterne skulle indbetales. Snyderiet var altså ret nemt at opdage, men alligevel gik der halvandet år, før dette skete.