Maribo-roer færdig i 'Vild med dans'

Kajakroeren René holten Poulsen har danset den sidste dans i 'Vild med dans'.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var med tårer i øjnene René Holten Poulsen fredag aften modtog beskeden om, at han og dansepartneren Jenna Bagge skulle forlade danseprogrammet 'Vild med dans'.

- Det er ikke så meget konkurrencen. Det er mere det sociale. jeg har lært en hel masse. Det kan jeg forhåbentlig tage med mig i min sport, sagde René Holten Poulsen efterfølgende ifølge EkstraBladet.

Maribo-roeren kom tidligere i programmet ufrivilligt i fokus, da dommer Britt Bendixen sagde til ham, at han var mindre begavet, end hun havde troet, fordi han ikke lærte dansene hurtigt nok. Han fik dog en undskyldning efterfølgende.

'Vild med dans' sendes hver fredag klokken 20.00 på TV 2.