Manden bag 'Nede Mette' er nomineret til to priser ved DMA

Henrik Blak fra Nakskov kan hive to priser med hjem ved dette års Danish Music Awards.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du har helt sikkert hørt hittet 'Nede Mette', der afspillet mere end 21 millioner gange på musiktjeneste Spotify. Ovre på Youtube er sangen, der i maj 2016 vandt platin, blevet spillet omkring 6,5 millioner gange.

Det er ingen tvivl om, at Henrik Blak, med kunstnernavnet Blak, fra Nakskov har skabt et hit.

Lørdag aften kan han putte et kirsebær på toppen af succesen, som ramte nakskovitten først på året med sangen 'Nede Mette'. Han er nemlig nomineret til hele to priser ved dette års Danish Music Awards, som bliver sendt på TV 2 klokken 20.00.

De to kategorier, som Henrik Blak er nomineret i, er: Årets Danske Hit og Årets Danske Clubnavn.

quote Singlen blev kort efter det mest afspillede danske nummer i danmarkshistorien med 325.000 daglige streams

Danish Music Awards

Det mest afspillede danske nummer i danmarkshistorien 

- Pigenavnet Mette har aldrig fået så meget opmærksomhed, siden rapperen Blak i midten af april udsendte nummeret 'Nede Mette'. Singlen blev kort efter det mest afspillede danske nummer i danmarkshistorien med 325.000 daglige streams, udtaler dommerne ved musikprisen blandt andet som årsag til, at Henrik Blak er nomineret til Årets Danske Hit

Men der bliver hård konkurrence om at hive prisen med hjem. Den lokale musiker skal nemlig kæmpe mod kunstnere som Brandon Beal feat. Lukas Graham og MØ.

I kategorien Årets Danske Clubnavn skal Henrik Blak op mod Faustix feat. David Jay og Kongsted x Cisilia.

Herunder kan du høre eller genhøre hittet 'Nede Mette'.

 


Nyhedsoverblik