Mand stukket med kniv

Politiet var massivt til stede på Margrethevænget i Maribo efter, at en mand tidlig i morges blev stukket ned med en kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der har været et knivoverfald omkring Margrethevænget. I den forbindelse har vi selvfølgelig sendt en masse patruljer derud. Det viser sig, at der er en mand i 30’erne, der er blevet stukket i ryggen med en kniv, siger Kenneth Lund-Jensen, der er efterforskningsleder ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Manden, der blev stukket flere gange i ryggen, er blevet overført til Rigshospitalet efter han i første omgang blev indlagt på Nykøbing Falster Sygehus. Politiet bevogtede indtil søndag middag to opgange i Margrethevænget for at sikre spor fra overfaldet.

- Vi har en formodning om, at der er to gerningssteder, og i alt har vi fire anholdte. Vi er på to adresser for at være sikre på, at vi har det rigtige sted, siger Kenneth Lund-Jensen, der er efterforskningsleder ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Fire personer fra Margretheparken er blevet anholdt. I dagens grundlovsforhør blev tre mænd varetægtsfængslet frem til den 30. oktober, mens den sidste, en kvinde, blev løsladt. Politiet vil endnu ikke fortælle om, hvad motivet for overfaldet er.


Nyhedsoverblik