Mand stukket ihjel på Maribo Station

En mand er mandag formiddag blev stukket ihjel på stationen i Maribo. Stationen er klokken 13 spærret, mens politiet efterforsker sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før klokken 12 mandag er en mand blevet dræbt af knivstik på Maribo Station.

Sagen er endnu så ny, at politiet kun har sparsomme oplysninger.

- Det er stadig meget meget nyt, men vi kan bekræfte, at der er begået drab, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

En person anholdt

Hans kollega politiinspektør Flemming Madsen siger til TV2 News, at den dræbte er en mand på 44 år. Ifølge vidner havde han en kort ordveksling med gerningsmanden, der er omkring 10 år yngre, inden han blev stukket i halsen. Det er endnu uklart, hvorvidt de 2 kendte hinanden, og om drabet er sket impulsivt. Gerningsmanden er en person, som politiet kender i forvejen. 

Teknikerne arbejder stadig på stedet, og derfor er stationen spærret, ligesom det heller ikke er muligt for passagerer at blive sat af eller stige på i Maribo. Regionstog skriver på sin hjemmeside, at der er etableret busforbindelser, og at det er uvist hvor længe, stationen vil være afspærret.


Nyhedsoverblik