¨

Mand sigtet for at plyndre kasseapparat - lokkede ekspedienten væk

Arkivfoto. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Tre mænd skabte forvirring i en forretning i Maribo – pludselig var kasseapparatet næsten tomt.

En 39-årig mand fra Nakskov er blevet sigtet i en sag om tyveri fra et kasseapparat i en butik i Maribo.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Ifølge politiet var manden en af tre, der klokken 14.20 tirsdag kom ind i en butik. Her fik de tre mænd lokket ekspedienten væk fra kasseapparatet, hvor der umiddelbart efter ekspeditionen af mændene så manglede en del penge i kassen.

Politiet rykkede ud til stedet – men kunne umiddelbart ikke finde de tre mænd.

Gode vidneforklaringer gjorde dog, at den 39-årige mand fra Nakskov kunne genkendes – og han er nu sigtet for tyveriet.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App