¨

Mand mistænkt for at skaffe katte af vejen

Foto: TV ØST

I Rødbyhavn er op mod 15 katte forsvundet fra deres ejere i løbet af de seneste år. Ejerne mener, at de ved, hvem gerningsmanden er.

Charlotte Beck har oplevet at flere af hendes katte er forsvundet. Nu frygter hun, at hendes nuværende kat kommer til at lide samme skæbne. Op mod 15 katte er nemlig forsvundet gennem de seneste år. Det skriver Folketidende.dk

Kattene er forsvundet omkring Syltholmsgade i Rødbyhavn. Charlotte Beck mener, at hun ved, hvem gerningsmanden er.

- Vi har flere gange konfronteret vedkommende med det, og vedkommende har indrømmet at have kørt flere katte ud i skoven og have bragt mindst en af vores katte til aflivning på Maribo Dyrehospital, siger Annette Angelis til Folketidende.dk

Beboerne i området har flere gange anmeldt den pågældende mand, men når politiet taler med ham, nægter han alt. Derfor har beboerne blandt andet hængt løbesedler op i byen og delt opslag på Facebook. 

Over for Folketidende.dk maner politiet til besindighed.

- Vi har modtaget flere anmeldelser rettet mod den pågældende person. Men vedkommende har også anmeldt forhold, hvor vedkommende føler sig udsat for chikane, siger Peter Damgaard Vicepolitiinspektør ved lokalpolitiet i Nakskov til avisen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App