Mand gemte 100 kilo amfetamin i sin bil: Idømmes lang fængselsstraf

En 40-årig mand gemte 100 kilo amfetamin i fire højttalere, da han blevet stoppet af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 40-årig mand er ved Retten i Nykøbing Falster blevet idømt 14 års fængsel for at have indført 100 kilo amfetamin. Politiet stoppede manden i Rødbyhavn.

Det oplyser specialanklager Skipper Falsted til Ritzau.

Naif Abdulkhalek Noeman Al-Jumaili, der er irakisk statsborger, er bosat i Sverige. Han er også blevet udvist af Danmark for bestandigt.

Det var 27. september 2016, at politiet vinkede bilen med svenske nummerplade ind. Da man tjekkede bilen, fandt politiet fire højttalere, hvor der var gemt i alt 100 kilo amfetamin. 

 - Han er blevet dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, og min strafpåstand var også 14 år, siger Skipper Falsted.

131027_dool2.jpg
Læs også
Mand anholdt i Rødbyhavn med håndgranater og maskinpistoler
131027_dool2.jpg
Læs også
Mand anholdt i Rødbyhavn med håndgranater og maskinpistoler

Indsmuglingen af så store mængder amfetamin indikerer forbindelser til organiseret, international kriminalitet, og både tysk og svensk politi kører særskilte efterforskninger, oplyser specialanklageren.

Ankede afgørelsen på stedet

Faktisk gik der mere end to måneder, før Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi løftede sløret for sagen.

Det var af efterforskningsmæssige hensyn, at man ventede med at fortælle om den store fangst.

Man har en formodning om, at stofferne skulle ende i Sverige.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyste i forbindelse med fangsten, at politikredsen aldrig tidligere har beslaglagt så stor en bunke narko.

Naif Abdulkhalek Noeman Al-Jumaili ankede afgørelsen på stedet. Han vil frifindes.


Nyhedsoverblik